For fanden! Og sgu! Man må godt bande. Især når åndssvage bærbar lider af demens, og kommer i tanke om, at der da vist blev spildt noget mælk og havregryn ned i tastaturet for et halvt år siden.
"Hov...nu dæmrer det. Det var en våd og klistret fornøjelse. Jeg mindes det var ubehageligt. Jeg må hellere give mig til at dø!"
Lortecomputer! Tastaturet duer ikke. Som i overhovedet. Så lige nu sidder jeg m. et eksternt tastatur og ekstern mus. Pisse besværligt. Især når man elsker at skrive- Og faktisk meget meget svært for mig. Fordi jeg er nærsynet, og nu står den bærbare på sofabordet. Og jeg sidder i sofaen m. tastatur på benene.
Gråstænkt!! Jeg ønsker mig en ny computer. Det er jo helt af helvede til det her.
Hvorfor laver man ikke stænk- og vandtætte bærbare computere? Sgu da overhovedet ikke fair for os, som motorisk ikke er helt med hvor det sker.
Gråstænkt! Jeg vil gerne have min julegave på forskud!!
Der er kun én god ting ved bortgang af computer.
At den faktisk oprindelig var en "Undskyld at jeg knepper en anden, og undskyld at jeg har to kærester. Og undskyld jeg er psykopat"- gave fra min mentalt forstyrrede eks.
Jeg har faktisk aldrig kunnet lide den computer. Tanken bag den, er i bund og grund vammel.
Nå Gråstænkt. Som jeg elsker højt. Mens du sidder og vælger min nye computer, som vil give mig glædestårer i øjnene (det ER okay at få sin julegave før tid, når man elsker at skrive, og er blind som en muldvarp på venstre øje. Næsten), så vil jeg hoppe videre til en anden ting:
Internetgåsen numero 1. (Dette er møghamrende kedeligt at læse for dem, der ikke kender omtalte debat.)
Når jeg nu elsker at skrive, så er det jo oplagt at jeg også skal debattere. Så det gør jeg. Og har gjort det mange år. På internettet, of course.
Og på det forum er der mange forskellige mennesker. Søde mennesker. Sjove mennesker. Dejlige mennesker. Kloge mennesker.
Og så er der også den enlige intrigante grimme gås i flokken. Var hun et får, ville hun være sort.
2. generationsfår.
Jamen, hvor skal jeg starte?
Alt imens hun sidder og flasher det tøj hun har på, og leger fin dannet dame, sidder hun og sender private beskeder, som er en bodegakost værdig. Tal lige om at lege m. lånte fjer. Det ene eller det andet sted fra.
Nå, men hun kan ikke lide mig. Og følelsen er ganske gensidig. Eller jo, jeg kan godt lide hende. Hun er så sjov, når hun bliver ilter. Den underholdning vil jeg trods alt ikke undvære.
Men...hun er som sagt en virkelig dum kost. Som tror vi skriver 1921. M. et twist fra 80'erne. Faktisk ligner hun Krystle Carrington, når hun var klædt værst. Og så spiller hun violin. Hvem skulle da tro, at en fin fin klassisk dame, har så dunkle sider?
Nu har jeg så fået en advarsel, for en hilsen jeg efterlod på hendes væg derinde. Jeg tager imod den m. glæde. Det var det værd- og så har jeg jo bloggen, hvor jeg kan få min galde ud over hende.
Pisse uendeligt ligegyldigt for jer. Men jeg ved hun læser med herinde. Så hun udfordrer mig, kan man jo nærmest sige.
Så til dig, kost m. det gule knastørre hår, øjne der ikke ved hvilken side de skal kigge til, og stemme der mest af alt lyder som noget der er blevet skambidt af en skovflåt: Din hjemmeside er grim. Hvilken kunstner m.respekt for sig selv og sin karriere indenfor klassisk musik, propper en sektion på m. sko?
Gråstænkt? Skal vi i El-Giganten i dag? *Plirrer m. griseøjnene*
