Som den opmærksomme læser kan huske, så fik jeg blandt andet dette resultat i går, da jeg tjekkede b.rytmerne.
Tog på arbejde, og startede dagen m. at snitte mig i finger m. skarp kniv. Plaster på, handske på og videre med arbejdet.
Så skulle vi afsted m. firmabil og aflevere frokostbestillinger. Gik smertefrit. Lige indtil vi kom hjem, og bilen skulle tømmes. Jeg slæbte kasser ind m. rent service og satte på plads. Men på et tidspunkt hvor jeg havde fået møflet to kasser ud og stablet dem på hinanden, sker der et eller andet, som bare kun sker for mig.
Lærredssko vil i nærkontakt m. hjørne af sliske ind til baglokalet. Sko og højre fod nægter at gå videre, og jeg kan mærke, at krop begynder at tænke: "Åh-åh", hvorefter ben vælger at ekse, og overkrop svajer som palme i orkan. Og så falder jeg. Nærmest som en tumling, hvor vægten ryger over i den ene side og bliver der. Og så slam. Ned på belægningssten med fuldt drøn og m. arme der stædigt klamrer sig fast til kasser m. service.
Jamen for helvede da også. Så ligger man der og spiller tapper, når 2 x chef kommer susende.
Chef: "Vil du ikke lige ind at ligge?"
Mig: "*Sender et tappert pinefuldt smil* Nej nej, det går. Men av for helvede det gør ondt".
Chef: "Ej, jeg synes altså lige du i det mindste skal ind at sidde".
Mig: "Nej nej, det er ikke så slemt." (Har med garanti lignet frøen Kaj i ansigt m. krøllet mund).
Chef: "Er du sikker?"
Mig: "Ja ja, *griner falsk og tappert*, jeg skal bare op igen og igang".
Og så humpede jeg ellers lidt rundt. Og fik stoppet blødning på albue. Og tjekket knæ, som er endnu grimmere end det plejer at være.
Og da jeg kom hjem og fik skoen af, var storetå temmelig blodig.
Det er kraftedeme typisk mig. En spastiker til Mikado. En elefant i en glasbutik. En blind linedanser. En døv dirigent. En farveblind malermester.
