søndag den 12. august 2012

Jeg er kærester med Lars Løkke.

En rigtig venstremand. Kold og kynisk, mener jeg. Gråstænkt mener jeg er for blød og menneskelig. At der er brug for at der bliver skået igennem. At der bliver handlet. Og at Helle T. intet havde udrettet.
Det kunne jeg ikke være uenig i, men da jeg spurgte hvad der var værst: "Ikke at udrette noget" Vs. "Køre et land i sænk rent økonomisk", havde han ikke rigtig noget svar.
Det havde jeg til gengæld. Jeg blev barnlig, og fik knurret noget m. at Lars Løkke bare sad der som en svedig orne (okay okay, jeg sagde svin), og skummede fløden og skubbede til de svageste.

Det der startede diskussionen, var at Gråstænkt meget hårdt og kontant udtalte, at burgere skulle koste mindst 100,- kr. At al usund mad skulle koste kassen. "For det ville være det eneste der hjalp på fedmeepidemien. Og det kostede samfundet for mange penge. Blandt andet i kraft af at sygehusvæsnet skulle købe udstyr som kunne holde til mere og mere vægt". (Helt ærligt, hvor skal vi så stoppe? Skal frugt så også sættes op i pris? For det er faktisk muligt at blive overvægtig af for meget frugtsukker) Og han fortsatte:
"Folk der bare går hjemme, skal ikke gå og daldre hjemme. De skal i gang og afsted! Mine skattekroner skal ikke gå til det!"

Og så blev jeg Thornisk i temperamentet. Og sagde (m. lidt for skinger stemme), at han fandeme var så sort/hvid. Og at jeg derimod bedre kunne se nuancerne og gråzonerne. Og at "man fandeme ikke kunne udtale sig så hårdt om mennesker, hvis journal og baggrundshistorie man ikke kendte". Og at der faktisk ofte lå noget psykisk bag folk, som spiste sig til sygelig fedme. Det var G. ligeglad med. "Så måtte folk selv betale for deres livsstilssygdomme".  (Det har de jo for helvede ikke råd til, G! Du har jo sat burgerne op i pris, så deres madbudget er femdoblet).
Så kom den autoditakte læge op i mig. (Man har vel lært et eller andet på netdoktor.dk). Fik ham forklaret i en ikke så venlig tone, at det fandeme ikke kun var overvægtige mennesker der havde livsstilssygdomme, og at så kunne vi da i samme omgang sætte priserne på øl op, så samfundet ikke skulle betale så meget til alkoholikerne og bodegasutterne.
G. Løkke mente at det var et dumt argument. At det som hovedregel var de overvægtige der døjede mest med livsstilssygdomme.
Her blev jeg arrig og foreslog ham, at vi da bare kunne hive alle de fede om bag en lade og skyde dem. Så var det problem da løst.
Her mente G. vist at jeg var latterlig. (Men venstremænd har heller ikke så udviklet humor som socialdemokrater.)

For min skyld kunne de sætte priserne på en burger op til 900 kr. Jeg er sgu ligeglad. Men det er jo lidt som at pisse i bukserne for at holde varmen. Det løser jo ikke problemet i længden. Folk m. tendens til overspisning finder da bare andre alternativer, hvis de ikke bliver hjulpet.
Og for min skyld måtte kommunerne hjertens gerne være langt mere effektive med at få folk hjulpet videre i systemet i stedet for at sylte dem. For det er blot en ond cirkel, som forværrer tilstanden, og som desværre bliver en sovepude for de sygemeldte. At de finder tryghed i deres sygemelding og årsagen dertil. Fordi det bliver en del af deres identitet.
Men G. Løkke! Lad mig minde dig om, at den tidl. regering bærer en stor del af skylden for alle de kommunale nedskæringer.
Selvfølgelig findes der mennesker i dette samfund, som helst bare vil gå hjemme. Men lur mig om ikke langt de fleste gerne vil være herre over eget liv, og ikke blot et sagsnummer uden rettigheder? Jeg tror sgu det er de færreste, som synes det er fantastisk fedt at være sat udenfor samfundet.

Men man kan ikke lave fransk fletning på en skaldet. Det tager tid at få håret langt nok til det, når trimmeren først har været i bund. Men hvis man er tålmodig kan man i mellemtiden lave andre frisurer. Og sørge for at pleje håret, så det bliver stærkt.

Nå!