torsdag den 1. juni 2017

Først kom cigaretterne, så kom fedtet ind som vikar - og nu er det fandeme slut

Som alle andre tykke mennesker, kan jeg kun slutte mig til det store kor og brøle et "Here we go again...here we go-go-go to the temple of consumption". Det kræver hverken en masse hvide løgne, selvbedrag eller dumme undskyldninger.
Det er fakta: Tykke mennesker falder i og dropper kuren ("det hedder liiiiiiivsstilsomlæææææægning") og bliver pludselig vældig tavse på Facebook med deres Endomondo-opslag og indtjekninger i Fitness World. Så kommer der en periode med lige lovlig mange kagebilleder og nærbilleder af fredagsslikket og citater om, at "curvy women er sexyyyy" og "Hvis du lissom ikke kan klare mig, når jeg er værst, fortjener du mig lissom ikke, når jeg er bedst".

Og så starter møllen igen et halvt års tid senere.


Sådan er det. Sådan er fedme-circle-of-life. Man skal åbenbart lige helt ned og tvære rundt i den elendige sø af selvlede, strømpebukser der nægter at samarbejde med hofter og erkendelsen, da man fik øje på sig selv siddende i sofaen og hvor 50" tv'et virkede lidt for godt som et spejl.

Jeg gider ikke mere. (Som man siger 12 gange inden det endelig lykkedes). Men det gør jeg ikke.
Gider ikke stivne, fordi jeg får øje på mit spejlbillede, mens jeg står med siden til og i et afslappet øjeblik har ladet mavemusklerne få fri. Jeg sværger...Der manglede bare en Hitchcock melodi i baggrunden.



Gider ikke. Kan ikke. Orker ikke.


Men VIL gerne. Så det gør jeg. Når jeg kunne skippe cigaretterne, kan jeg også skippe dellerne. Okay...de fleste af dem. Man skal være realistisk. Jeg gider ikke blive en str. 38. Jeg kan godt lide mig selv 25 kg. lettere. Stadig curvy (Nej! Ikke erotisk buttet - fandeme da det grimmeste udtryk ever. Er opfundet af tykke kvinder i blomstrede leggings og t-shorts med lidt for meget glimmer på brystet). Curvy, men fin. Og i mental balance med mig selv. Det må være det vigtigste. Det sidste.


Og nu HAR vi jo træningscenter til gratis brug via jobbet. Så der er ingen undskyldning.


Dagens nedtur:
Spejlbillede og klare øjne.

Dagens optur:
- Beslutningen om at tage kontrollen.
- Lange samtaler med sød mand.

Dagens what the freaking fuck?:
Træningstøj laves åbenbart kun i str. normal BMI. I shit you not. Zalando, Asos...fuck jer. Hvis jeg kunne passe den størrelse I har, ville jeg ikke købe træningstøj. For fucks sake.


Positive ting ved at være overvægtig:
- Man skal ikke afvise så frygtelig mange mænd.
- Håndværkerne brøler ikke efter en.
- Det går PÆNT hurtigt på cykel, når man kører ned ad bakke.
- Smilerynker ved mund ligner mere smilehuller end rynker.


Negative ting ved at være overvægtig:
- Alt for lidt plads på tørrestativet.
- Kan ikke vaske så mange stykker tøj af gangen.
- Cykeldæk skal pumpes oftere.
- Det er hårdt at cykle op ad bakke. Og det bliver ikke nemmere, når man kun har 1½ velfungerende gear.
- Cykelsadel forsvinder lidt for meget.
- Grimmere udvalg af tøj.
- Selvværd i restordre.
- Konstant angst for, om de overvægtige man ikke kan lide, når at tabe sig, før man selv gør det.
- Visheden om, at man faktisk HAR gode proportioner. Under laget.
- Mere anstrengende at have heels på.
- Ligner en træt isbjørn, når man har morgenkåbe på.
- Frygten for at skulle ud at sejle og efterfølgende drukne, fordi man har løjet sig lettere og derfor har redningsvest på, der ikke kan håndtere ens virkelig vægt, hvis uheldet skulle være ude.



Der er vist ikke så meget andet at tilføje end: Sæt i gang.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar