tirsdag den 30. maj 2017

My name is Bis. Mrs. Cannabis

Bizar dag. På en måde. Har brugt dagens kvote på Google på at opsøge viden om Cannabis-olie. (Og lidt på "hvor kan man købe det uden recept"-søgninger. Men jeg var bare nysgerrig).

Men forklaringen er, at min elskede mor var så heldig at komme sig efter brystkræftforløb. Dog har det haft en pris. Strålebehandlingen har efterladt trælse skader på og i hendes krop. Blandt andet ødelagte nervespidser og konstante store smerter.
Og ærligt talt, det er ikke helt til at bære. Min lille mor. Mummy.
Morfin har hun rigeligt af. (Og jeg er en smule misundelig. Jo, jeg er. Ikke at jeg er sådan en morfinjunkie, der synes det er herrefedt at tage udelukkende for rusens skyld. Men de der galdesmerter dukker ligesom stadig op i perioder. OGSÅ selv om man har ligget på et operationsbord og været pustet op med luft og fået fjernet galdeblæren. Fuck altså...det syn rider mig som en mare. Det har kradset sig fast på min hornhinde). Og dér virker morfin altså glimrende. Meget bedre end de der stikpiller, som er så modbydelige at føre ind i kroppen.

Ewewew - lunt hul -  meget bizart - meget omsluttende.


Men morfinen virker ikke på hende. Hun har så skide mange smerter og får ikke den søvn, som hun har brug for.  Så vi har talt om Cannabis-olie. Hende og jeg. Og er blevet enige om, at det skal hun prøve.
Så jeg har googlet. Og undersøgt. Og må da ærligt indrømme, at når jeg ser på listen over, hvad det kan hjælpe imod, bliver jeg da en lille smule fristet.
Under (den lange) liste, står der blandt andet: Tarmsammentrækning.
Hvad er det? (Jeg går IKKE på Netdoktor. Ender altid galt). Er det prutter? For i så fald, så ...

Hæmmet knoglevækst står også på listen. Og her vil jeg så gerne vide, om der tales vertikalt eller horisontalt? Guderne skal vide, at jeg ikke har behov for kraftigere knogler. Der er rigeligt med landsmandskone over mig.
Men højden kunne da godt strækkes lidt. Bare til 175 cm. (Eller 198 for at udligne bmi'et lidt).


Jeg har lige talt med hende. Bette kone. Og vi er blevet enige om at give det et go. Så må det koste det det koster. Og jeg spæder gerne til. Og man kunne muligvis kombinere det med akupunktur. Jeg er næsten ligeglad med hvad. Bare det virker.
Men vi fik grinet lidt af det. Også selv om der ikke er noget at grine af. Men sådan gør vi i min familie. Først trøster vi, så hjælper vi. Og så forsøger vi at lette stemningen med latter.

Har allerede et billede af hende på nethinden -  siddende ude i haven med en champignon-agtig-stor-sky over hovedet af tæt tæt røg, dreadlocks og Bob Marley på anlægget, mens hønsene tripper rundt i hønsegården og har en fest, mens de nipper grønt-affald fra mutters "urtehave".


Men sådan hånden på hjertet; Gud, hvor jeg håber det kan hjælpe hende.