I en uge var det mit liv. Jeg sov, jeg tudede og jeg fulgte så intenst med i lufthavnsdokumentaren på TV2, at jeg nærmest var uddannet gatemanager. Og da alle afsnittene var slut, følte jeg mig tom. (Og beskidt. For jeg orkede ikke engang at gå i bad).
Og jeg savnede gatemanager Lise.
Det var i samme periode jeg præsterede at græde over Hammerslag, når det ene hold vandt på udebane. I sandhed en sindsoprivende tid.
Men jeg "forelskede" mig i Lise. Totalt. På én eller anden besynderlig måde, så hjalp det mig gennem ugen og gav mig en smule på positivitetsbarometeret at følge hendes arbejdsdag og nyde hendes fantastiske væsen.
Og ved I hvad?
Min dejlige veninde kontaktede hende via stalking på Facebook og fortalte hende om hele situationen og om min fødselsdag. Og på min fødselsdag modtog jeg dette: Helt ærligt...hvor ER hun skøn! SÅ har Lise bare siddet der og klippet en collage sammen til mig og skrevet en hilsen.
<3 <3 <3
Og ja ja, folk kan grine af mig. Jeg er da ligeglad. Spis jeres dyre mad, pral af jeres dyre biler og designmøbler. Blær jer med cykelselfies og Endomondopræstationer. Det er alt sammen meget fint. Men jeg har fået en personlig hilsen fra Gatemanager Lise!
