Folk er nogle svin på internettet.
"Årh ja, sikke en generalisering" og ja ja, lad mig omformulere mig: Visse mennesker er nogle svin på internettet". Og det bliver bare værre og værre.
Ja, jeg kan også svinge riven. Bestemt. Og jeg har nok også et synderegister i flere kapitler, for indrømmet; jeg har en del fordomme. Og fordomme er sjove - hvis man ikke gør dem personlige.
Kritik og forargelse og endda også vrede er også helt okay at give udtryk for på den virtuelle opslagstavle. Det kan ikke pisse mig af. Vi er alle forskellige. Og forskellige emner tricker forskellige punkter hos mennesker.
Men når man går hen og bliver personlig og rammer en enkelt person med perifide modbydelige kommentarer, så får jeg ret meget lyst til at sætte mig oven på de personer og kvæle dem med mine baller. Eller alternativt bare puffe dem i en gammel slimet brønd. Bare et kvarters tid.
Indenfor en time, har jeg i dag på Facebook oplevet to forskellige artikler med et modbydeligt kommentarspor.
Den ene af dem var i Metroxpress og omhandlede en ung mand, som døjer med en lidelse, der giver ham kvindebryster. Noget, som nok de færreste mænd synes er skide fedt for selvværdet. Noget, som - hvis man gad læse artiklen - tydeligvis gør møgnaller på hans psyke.
Men på trods af det, var der som en af de første kommentarer en halvhjerne, der blot havde smidt et link til en video med hval-lyde.
Det er fandeme sølle! Hold kæft, hvor har man et sølle liv, hvis man sidder der i sin usle lejlighed og tænker: "Hah! Nu skal han sgu lige have at vide, hvor fed jeg synes han er. Så får jeg måske en masse likes".
Men det er jo generelt blot en stigende tendens. "De tykke skal man gøre grin med". Og det mest sørgelige er, at du kan ikke banke fornuft ind i hovederne på sådanne spader. Deres hjerner kan simpelthen ikke lægge to og to sammen og tænke: "Hov, måske jeg sårer nogens følelser?".
Men fat-shaming er bare det nye sort hos mennesker med empati i restordre. Og det var også en af grundene til jeg blev smidt ud af den famøse singlegruppe. Ikke fordi jeg fat-shamede nogen eller sårede nogens følelser. Næh, fordi jeg kaldte dem - der netop sidder og gør grin med overvægtige, undervægtige, homoseksuelle og andre fra"uh-uh - de stikker udenfor"-kategorien - for nogle røvhuller.
Og nej, gu' er jeg da ikke en skid en engel med fluffy vinger. På ingen måde. Og de må gerne kyle mig ud. Det er deres beslutning. Men at blive kylet ud af sådan en gruppe med sådan en begrundelse, siger desværre en del om de vigtige admins' sociale IQ.
Og det siger generelt en del om hele problemet med fat-shaming. Man skal bare holde sin kæft og scrolle forbi, hvis man ikke synes det er sjovt.
Gu' vil jeg. Aldrig nogensinde. Røvhuller skal vide, når de er røvhuller. Det er konsekvensen af deres sølle handlinger.
Det er da i dén grad et klamt samfund og et endnu klammere menneskesyn, når man - som f.eks. i den artikel i dag om manden med kvindebrysterne - føler man lige skal gå ind og småsmadre lidt i fundamentet hos mandens selvværd.
Det er edderrøvme vammelt. Og vammelheden får lige et nøk opad, når man tænker på, at manden i artiklen hverken var fra England, Polen eller Prag. Han er såmænd dansker og har ladet sig interviewe om noget, som virkelig påvirker hans livskvalitet i negativ retning. Ergo kan man nok godt regne med, at han læser artiklen og dermed også kommentarsporet.
Skide smukt! Så fik han lige dén, hva'? "Øj, se ham der. Han har pattah! Jeg er ikke klog nok til at læse artiklen og jeg fatter ikke rigtig noget, der handler om empati og sympati. Men nu vil jeg da lige fortælle ham, at jeg synes han ligner en hval. Hvorfor? Fordi jeg kan!".
Visse mennesker burde fratages deres internetadgang.
