mandag den 9. maj 2016

Nu er jeg ikke den store taler...

men det var jeg jo så alligevel. I lørdags.

Var til radiomusens 50 års fødselsdag og under gæsternes tallerkener, lå der små sedler med en opgave.
Nogle af gæsterne havde en blank seddel - andre skulle sørge for, at deres bordherre/dame havde det godt og så var der min opgave:

"Skriv et afrikansk eventyr og læs det højt".



??






Læs...det...højt...? I et telt fuld af mennesker? 50 mennesker? Læs...det...højt...





Først overvejede jeg at glemme det. Hey...musikken spillede...folk drak alkohol. Den kunne jeg godt sagtens snige mig ud af. No problemo.
Så ændrede jeg taktik og forsøgte at bytte min opgave med nogle af de andre gæster. Jeg fik blot en latter som et svar.
Tilbage til "Jeg glemmer det"-planen. En times tid. Men så fik jeg dårlig samvittighed. For fanden...nogen havde jo givet mig opgaven af en grund. Jeg ville sgu ikke være så fesen, at skide på det.

Jeg hadede opgaven, ja Men altså...
Skred simpelthen udenfor og satte mig på en stol i haven med alkoholproviant, cigaretter, papir, mobil og kuglepen. Og her forsøgte jeg så at samle mig og booste krativiteten.





Først fandt jeg poesirobotten. Online. Hvor man bare plotter nogle navne ind og så laver den et digt. Gik ikke så godt. Det var et dybt perverst digt.  Men da jeg havde bundet min øl og kæderøget et stykke tid, mens talerne var i gang inde i teltet, kom den til mig.



Google Translate!



Genialt! Jeg skrev en historie på dansk, kørte den gennem en swahili-oversætning og vupti! SÅ havde jeg en masse ord, som bare skulle siges højt. I et telt. Foran en masse mennesker.
Her besluttede jeg mig for at køre den helt igennem. Fandeme. Folk behøvede ikke vide, at jeg var nervøs. Hvorfor ikke bare lade dem tro, at jeg var helt på toppen og tunet til fingerspidserne?
Så jeg fik fundet noget jungle-baggrundsmusik/lyde, fik ved hjælp af anden radiomus forbundet mobil til store højtalere. Og efter en heftig drink i få slurke, skred jeg op foran alle og holdt min første tale på Swahili.


(Se bort fra sjusket skrift. Jeg var fuld og nervøs på en havestol, da jeg skrev det).







Jeg gjorde det! Og det var skide sjovt! Mere end skide sjovt. Og helt ærligt; jeg gav mig altså lige en ekstra stor drink og et mentalt skulderklap bagefter.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar