fredag den 14. marts 2014

Du-skal-sove-hætte

Blev der sagt!

Men er selvfølgelig pivvågen. (!!!) Fordi jeg fik en ny ven på Facebook. Som er en gammel ven. Fra dengang for ca. 22 år siden, da jeg sammen med vennerne kom meget på en lokal kro, som var forpagtet af denne her engelske mand. 

Vi mistede kontakten. Altså...nok mest fordi nogle af mine venner nakkede en barstol derinde fra. Og så var jeg for flov til at komme der igen.
Fordi jeg trods alt også besøgte ham og hans eks-kone i dagtimerne.

Ikke at jeg havde noget med tyveriet at gøre. Overhovedet.
Jeg grinede kun. En meget lille smule. Fordi jeg var fuld.

Men han dukkede så op på Facebook her til aften. Jeg kom i tanke om ham, fordi jeg hørte et navn magen til hans i tv'et, og så prøvede jeg at søge. Og fandt ham. Og skrev til ham.
Og så gik tiden. På engelsk. (Selv om han sagtens kan dansk...? Hvorfor fanden skrev vi egentlig engelsk?)

Og nu er jeg selvfølgelig skide meget vågen. Virkelig typisk. Hrmpf. Og har ondt i mit mundherpes.

Dagens optur:
Har haft hånden nede i en mands bukser. Mens han havde dem på. Mrm.
Godt nok kun for at nakke bilnøgler, men i min situation må man udnytte hver en mulighed for fysisk kontakt.

Dagens nedtur:
H.E.R.P.E.S