mandag den 17. marts 2014

Ørehætte

Jamen fedt. Har ørepine fra helvede og er skredet i seng.
Søgte efter husråd på nettet og nægter at følge Karens råd om at proppe havregrød i en ulden sok og presse den mod øret.

Andre råd jeg også nægter at afprøve:

Et fed hvidløg i øret.

En løgpose i øret.

Et blad fra en plante, der hedder ørepineblomst.

Så nu ligger jeg her. Og tænker. Hvilket er dumt, når jeg nu bare gerne vil sove.

Gad vide, hvordan det føles at være et menneske med et sundt selvværd?
At kunne kigge sig i spejlet, uden at køre en mental indkøbsliste hos en plastikkirurg samtidig?
At kunne få øje på sig selv i en rude, uden at tænke: "Ej, for fanden. Det er ikke godt, det der".
At kunne tillade sig selv at køre en forelskelse gennem hele systemet på maks volumen, og nyde hvert sekund, fordi man er "worth it".

Det må føles fantastisk. Og befriende.

Og inden nogen stempler mig som en tudehætte, så lad mig indskyde som et forsvar:
Min selvtillid har det godt efter omstændighederne.  Faktisk kan jeg godt tage mig selv i at tænke at jeg på nogle områder faktisk er ret godt kørende, og ligefrem i førerfeltet.
Det er selvværdet der er alvorligt i restordre og nogle gange får mig til at føle, at jeg burde sende mig selv ud på en øde ø med en sæk over hovedet.

Uden pis; det er ikke en skide lækker følelse at få øjenkontakt med Birthe Rønn Hornbech, når man sidder i firmabilen og kaster et blik i bakspejlet.

Det giver en lyst til at knalde panden ned på rattet med en sådan kraft, at man i de efterfølgende tre uger har "Toyota" stående spejlvendt over øjenbrynene.

Nå...

Årh pis...

Men i det mindste får jeg varmepenge retur.