søndag den 13. marts 2016

Clickbait...Stop it!

Jeg er så uendelig træt af clickbait. U-e-n-d-e-l-i-g.  Ærligt talt; hvis et medie benytter sig af det, tyder det altså på lavt virtuelt selvværd.Giv mig nu nogle overskrifter med relevant substans i stedet for de der "Kvinde skulle skifte halm hos sin hamster. Du vil aldrig kunne gætte, hvad hun opdagede!"

Nej, det vil jeg sikkert ikke. Og jeg gider heller ikke trykke for at finde ud af det. Det er blevet til et princip. Så må journalisterne fandeme tage sig sammen.
Tænk hvis papiraviserne gjorde det samme? Så ville dagens avis komme i to udgaver. Den første om formiddagen - udelukkende med clickbait overskrifter.

* Du bliver rasende, når du opdager, hvad regeringen har gjort!
* Byrådet tog en ny beslutning i går. Du tror ikke dine egne øjne!
* Katastrofe! Derfor lyder luftsirenerne. Du bliver bange, når du finder ud af hvad der er galt!


Og så kunne man ellers gå hjem og vente og gå tilbage om eftermiddagen og købe avisen med de manglende artikler.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar