onsdag den 2. juli 2014

Ohhhnsdag

Har brugt noget af fridagen sammen med veninde i butikker. Og er nu 100% klar mod uvedkommende hår på kroppen.
Har blandt andet købt hårfjerningscreme og er klar til at afsyre behårede områder.
Sandheden er, at jeg burde sænke hele mit legeme ned i et kar med den kemiske creme. Der er lige lovlig meget pelsvækst overalt.

Kender I det ikke? At man bare har ladet stå til, og nu virker det helt håbløst at komme i bund?
Krop er nærmest en hårplantage.

Har købt to tuber. Håber det er nok. Bagsiden af lårene skal også have en tur...

Gud, hvor bliver alt bare billigere, når vægten bliver lavere.
Mindre mængder hårfjerningscreme, mindre barberskum, mindre bodylotion.
Og tøjet, ikke mindst. Kiggede på strømpebukser i str. Mummitrold. Er jo svinsk dyre i forhold til str. normal. Okay, jeg ved godt, at de var med "shape" effekt, hvilket nok ikke er helt billigt at forsøge at lokke dumme tykke til at købe.
Ej, men come on...er sgu da latterligt at tro på, at et par tynde skrøbelige stykker stof, skulle kunne holde overmodnede fedtdepoter inde.

Dagens hrmpf:
Kom gående på fortovet. Med musik i ørerne og blikket indstillet mod fliserne, fordi jeg som sædvanlig skulle sikre mig, at jeg ikke trådte i snegle.
Og så nåede jeg muren. Som havde taget form af et par gamle ben i støttestrømper, som ikke var så tætte, at man ikke kunne skimte åreknuderne igennem - kanten af en blomstret kjole og et par str. 36 sko, som mest af alt lignede hjemmetøfler. Som bare stod der. Stille, men bestemt.
Lod blikket vandre 66 centimeter op, og fik øjenkontakt med et par sure stikkende 89 årige øjne og en smal mund, som engang havde læber.
Og så stod vi der. Den gamle kone og jeg. Og stirrede på hinanden, mens jeg undrede mig over hvad der lige gik galt.
Men konen ville fortsætte i samme spor. Hun ventede simpelthen på at jeg flyttede mig. Og så blev jeg stædig. Det var fandeme lige så meget min gangbane, som hendes. Så der stod vi så. Og kiggede på hinanden. Og gav hun sig? Nej! Hun satte bevægelse i de små tørre lårbensknogler igen og gik ind i mig, mens hun rullede med øjnene.
??
Hvad fanden sker der med alderdommen? Er de blevet totalt umulige at kue?

Dagens forventning:
At få nogle penge jeg har til gode, så jeg kan få købt et nyt tv.
Det gamle er definitivt stået af.
Glæder mig til nyt! 50". Så kan øjnene se tv igen.

Dagens sejr:
Fik lyst til en pose slik, da jeg var i Føtex. Efter indre dialog, gav jeg mig selv lov. Men da jeg satte krop i bevægelse hen mod slikafdelingen, fik jeg lavet en bevægelse, som fik inderlåret til at smaske og røv til at vælte en vare på gulvet.
Tog det som et tegn, og droppede missionen...
Jeg bliver pæn. På et tidspunkt. Engang. Muligvis om længe.
Men jeg bliver pæn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar