Gør jeg meget i dag. Sukker...altså. Er træt med træt på efter en skøn aften og nat med gode venner. Og masser af rødvin. Og lækkert lækkert mad fra arbejdet.
Har fået besøgt veninde i dag...og det er så det.
Nej okay...stødte også ind i en større udfordring i dag. Skulle køre vens bil hjem til ham. Som han klogt nok lod stå i nat.
Og jeg har kørt i den før. Faktisk. Men alligevel så...
Altså håndbremsen er anderledes. Eller nok bare moderne. Mere moderne end jeg er vant til. Det ligner sådan et gashåndtag i et fly.
Og jeg kunne ikke få den ned. Sad sådan ca. 10 min i bilen og trykkede. Og hev lidt. Og pressede. Og overvejede at hente naboen. Han er trods alt Falckmand. Men synes så faktisk også, at det ville være ret pinligt. "Hej. Jeg kan ikke frigøre håndbremsen." Ville blive mobbet i ugevis.
Så jeg knoklede videre. Og fandt en knap. Der kunne trykkes ind.
Ej men for fanden...10 min!!!
Og har så boet i min seng resten af dagen. Og haft typiske single-tømmermænd. I ved...den type, som giver en så meget blues, at Gary Moore ville nægte at skrive en sang om det, men i stedet ville fnyse et "You whiny bitch" og skride ud af lokalet.
Ej men altså...savner. Noget unavngivent og udefinerbart, men alligevel noget bestemt.
Dagdrømmer. Om nus og kærtegn. Om en brystkasse at hvile hovedet på. Om at forsvinde ind i en andens arme.
Men sådan er det altid, når jeg er bagstiv og single. Bliver en romantisk emotionel klynkerøv, som fandeme tuder over alt.
Er så ynkeligt, at det er sjovt at være vidne til.
Men ja altså...Det kunne nu være rart, hvis man kunne bede sit hjerte om at slappe lidt af.
Og lade være med at hoppe i trampolin. Faktisk. Argggg.
Bring the violins.
