tirsdag den 23. juli 2013

Rødhætte anmelder The Human Centipede

Hvis I trænger til at grine, så vil jeg på det stærkeste anbefale The Human Centipede.
Det er længe siden jeg sidst har grinet så meget over en film.

Filmens plot i korte træk: En grim tysk læge, som hader mennesker, bortfører mennesker, bedøver dem, og opererer dem sammen som et tusindben. Røv mod mund.

(Fedt at vågne fra narkose og pludselig have fuldskæg).

Højdepunkter:

1)
Ond tyskerlæge finder første offer; en tysk tyk langturschauffør, som er på vej ind i skoven m. en rulle toiletpapir. Og man kan virkelig se, at han skal skide. Han går m. meget spredte ben hen bag en busk, trækker buksen ned, sætter sig på hug, og støtter sig til et træ m. hånden.

2)
Det dårlige skuespil. Sjældent har jeg set værre. Jeg har set mere troværdige skolekomedier.

3)
Da den forreste i den sammensyede kæde skal skide.
"Oh oh, I'm so sorry."
Hvorefter tysk læge står og hepper. "Slug det. Kom så."

4)
Tysk læge har billede på natbord. Af sine tre sammensyede hunde.

5)
Tysk politimand, som overspiller, når han sniger sig rundt m. pistol.
Dog er hans dødsscene også mindeværdig.

6)
Da tysk læge kommer hjem m. nyt offer, og slæber ham ud af bilen og løfter ham op, så man kan se bedøvelsespilen stikke ud af røven.

7)
Da tysk læge bliver træt af strømafbrydelse og råber "scheisse".

8)
Tysk liderbuk, der gerne vil pule de to unge kvindelige hovedpersoner, og som derfor sidder bag sine duggede bilpuder og svinger tungen i ottetaller.

Seriøst; se den! Den er fantastisk. Hysterisk morsom.

2 kommentarer: