søndag den 26. maj 2013

Kampen om fjernbetjeningen

Garghhh! G. var ellers ude af huset. Og jeg nød tanken om, at jeg havde magten over tv'et.
Men så skulle jeg lige vende noget fortroligt m. en veninde over tlf. Og mens jeg var i gang m. det, kom G. hjem. Og overtog fjernbetjeningen.

Møg!

Så ved man bare, at resten af dagen står på lorteprogrammer. Om biler, og gearkasser og motorer.
Magter det ikke. Det er da noget så uendeligt kedeligt...

Nogle gange, mens han ser de programmer, så inddrager han mig.

"Du skal næsten lige se det her. De piller en dingenot af en fittelifit og udskifter den m. en filijonggonggong. *latterbrøl* Det er da bare helt vildt!"

Jeg kan se hans mund bevæge sig, men hvad han siger, aner jeg virkelig ikke.

Vores harddisk, som engang altid havde noget guf på lager, er nu kun proppet m. kedelige bilprogrammer. Og kan man selv planlægge nogle gode optagelser?

Nej.

For manden har konstant programmeret boksen til at optage om masse om biler.

.
.
.


Okay...er lige vågnet. På sofaen. Total omtumlet. Har brugt meget lang tid på at finde ud af hvor jeg var, hvad klokken er, og om det er søndag eller mandag.
G. er væk. Fandt ham i sengen. M. lukkede øjne, og en overlæbe der blafrer.
Seriøst; jeg gemmer fjernbetjeningen nu. Mens jeg har chancen.

Er faktisk stadig træt. Men bliver nødt til at holde mig vågen.
Ellers kender jeg en, som ligger og skuler ondere end Hitler i nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar