mandag den 2. september 2013

Mandags Blues

Nå...

???

Skal da ellers lige love for, at humør ikke rigtig ved hvad det skal i dag.

Startede ellers fint. Dagen altså. Og intet er gået galt. Men det er åbenbart ikke godt nok til humørbarometeret.
Kan bare mærke, at jeg synes verden er lidt smådum i dag. Ikke meget - ikke alverden. Men så rigeligt. Og hvis det ikke var fordi, jeg trods alt ikke er en lille tomhjernet gås, så ville jeg da i dén grad lave en kryptisk statusopdatering på Facebook, som da nok lige kunne få folk til at spørge løs. Hvorefter jeg selvfølgelig bare ville skrive: "Du får det lige at vide i en privatbesked..." (M. vigtigt at slutte af m. tre eftertænksomme punktummer).

Men sådan noget gør jeg trods alt ikke.

(I stedet blabrer jeg ud m. det herinde, men det må jeg godt. For dette er mit sted. På godt og ondt).

Ting der tirrer mit temperament i dag:

- Åndsforsnottede bilister, som kører i pensionisttempo. Og selvfølgelig så tæt på midterstriben, at man ikke kan blæse forbi m. en hilsende finger.

- Latterlige tv-pakker, som er proppet m. kanaler, som man ingen interesse har i at se, men som man da bestemt skal betale for. (Hvem helvede er det der ser RTL og DK4?)

- Flænge i finger efter (endnu) et uheld m. kniv. Er virkelig en spasser på det punkt. Og pænt ironisk, at jeg arbejder i et køkken så. Ville jo svare til at man ansatte en farveblind mand til at mikse vægmaling. Men hele vil skidtet sgu ikke.

- Mig selv. Er ved gud ikke ret tit særlig gennemtænkt. Og mellem os; lidt snotdum, når det tager mig. Ufatteligt, som det altid lykkedes mig at komme i konflikt m. mig selv pga. lillebitte selvværd, og indbildt storhedsvanvid.

- Børn, (som jeg elsker), men som tror, at jeg spytter penge ud i en lind strøm.
Teenagedreng er lige kommet hjem, og har på 10. minutter konkluderet, at jeg "er ligeglad m. at han brækker ryggen", fordi han mangler et skrivebord, og fordi jeg ikke lige suser ud af døren og køber et nyt her og nu. Giv mig da tid til at undersøge markedet, for pokker!

Og Uglen, som ikke kan leve uden en iPhone. Hendes liv er i hvert fald miserabelt og nærmest direkte pinligt, uden det latterlige halvædte æble. Og som forsøger at bilde mig ind, at "skolen siger det er vigtigt, at de har mobil m. på studietur". Okay, truntepigenussetøs...to ting:
1) Har du glemt, at jeg har været til forældremøde? Og også har fået informationer om turen? Og at lærene egentlig bare har sagt, at mobilen skal bruges m. måde, pga. udenlandstakster.
2) Ja, du skal have en mobil. (Endnu en mobil) Fordi den anden er afgået ved usikker død. Men iDon't give a flying f*** for det der æblemærke, som virkelig garanteret ikke er en skid bedre end andre smartphones.

- Apple generelt! Som producerer produkter, som enhver teenager bliver emo over ikke at eje.

- Når man mister en ven på Facebook, og ikke kan gennemskue hvem man mangler. (Har dog fred i sindet nu. Lader til, at G. har fået sendt røgsignaler rundt til samtlige i hans familie om at slette mig. Jamen, i guder. Be my guest, for crying out loud. Så slipper jeg da også for at skulle skjule private opdateringer. Skide besværligt at holde styr på, hvem der kan se hvad.

- Stemningen i hytten pt. Kan ligesom godt mærke, at jeg opfattes som en håbløs gammeldags, og ikke mindst nærig mor. Skal egentlig have handlet, og gad godt have sønnen med. Men er sgu da tæt på, at man ikke tør gå hen og åbne døren ind til ham. Sidder sidder sikkert i Quasimodo stilling foran midlertidig skrivebordsløsning.
Jamen for fanden...Ved da godt, at han skal have det der bord. Men hvorfor skal det død og pine være nu? Og faktisk helst for en time siden.

- Og nu er Uglen gal. Over den der Æble-diskussion.



Hvornår er det okay at gå i seng?