tirsdag den 6. januar 2015

Arbejdsløs dag II

Nå da da - jeg sov helt til kl. 04:00. Fandeme da ingen grund til at spilde noget af dagen. Skal jeg love for.

Roterede et par gange i sofaen (jeps...igen nåede jeg ikke sengen) og vågnede ved, at noget puslede i køkkenet.
Det var så Uglen. Som var på natterov i køkkenskabene. Og som af alle tidspunkter havde valgt kl. pisse-meget-tidligt at begynde at interessere sig for madlavning. (Sikkert fordi JustEat havde lukket).

Ugle: "Erhm,,,har vi ikke noget mad?"
Mig: "Kig i køleskabet".
Ugle: "Jamen, der er ikke noget?"
Mig: "Jo!".
Ugle: "Ikke noget jeg har lyst til".

Nårhhh...okaaay. Se så...det skulle du jo bare have sagt. Jeg skrider da fluks på tanken i min t-shirt og trusser og flagrende lår og køber noget der behager dig...

...havde jeg lyst til at sige. Men jeg simulerede mere vågen tilstand, end jeg sammenlagt simulerede i sengen i mit sidste forhold...hvilket sådan set ikke siger så lidt...og mit system havde stadig ikke indtaget kaffe. Så jeg gik i silent tilstand i stedet.

Og det skramlede videre derude.

"Kan man ikke koge ris ved at hælde dem i en kop og kogende vand over og bare lade det stå?"

Nej skat, det er ikke cup noodles. For pokker da også. Og man koger sgu da ikke ris kl. 4 om morgenen!

Og så skred hun ind i hulen igen. Tydeligvis meget forurettet over manglende undervisning i pot og pande.

Og så er man jo ligesom ret vågen...Og havde jo ikke ret meget at stå op til og blive klar til.
Krop kan ikke helt forstå, hvad pokker der foregår. Det er først nu, at jeg for alvor kan mæørke, hvor gennempryglet jeg har været af stress. Kan slet ikke slappe af. Hjerne er rastløs og kroppen ditto. Faktisk ikke ret behageligt.

Derudover er jeg hoppet med på byens slankeprojekt og kan derfor ikke trøste mig med sukker. Så jeg kværner agurker i en sådan grad, at jeg stadig kan høre gnaskelydene, når jeg er gået i seng.
Tror helt bestemt, at jeg har givet krop et chok. Har i hvert fald sørget for at få fyldt depoterne ret godt op i december.
Det er faktisk skide smart at vænne kroppen til at indtage flere kalorier om dagen, end Merete-Livet-er-fedt-og-se-Meretes-mave, indtog på en måned i sin storhedstid. Kan nærmest høre lyden at fedtdepoterne der skrmper.

Dagens optur i mit spændende liv:
- Besøg hos radio-basserne.
- Tlf. samtale.
- At der stadig er plads i den fælles affaldscontainer på trods stupide egoryttere, der er flyttet ind i baghuset, og som forveksler containeren med en "småt brændbart" på genbrugspladsen.
- Gæster.
- At teenagerne faktisk spiste blomkålssuppe uden at melde mig for omsorgsvigt efter §31 stk. 4: "Der må aldrig serveres kødløs aftensmad til jydebørn".

Dagens bedrift:
Undgik slikhylderne i Føtex.


Dagens idioter:
Fedthoveder i posthuset i Kvickly, som stod i kø, da jeg dukkede op. Og som først opdagede, at de skulle trække et nummer, da jeg trak et - og dermed fes direkte foran dem alle i køen. (Muhahaha).
Kæft, hvor blev de hønserøvssnerpede. Og gav stikpiller.
Det er i sådan en situation, man man nyder at stikke dem et overskudsoverlegent smil, når man daffer lige forbi dem og direkte til kassen.

Dagens "Nu må I edderrø'vme tage jer sammen og få jer et liv".
Endnu et medlem af mafiaklanen fra Gråstænkts familie. Som opfører sig som om jeg har ædt Gråstænkts hamster levende fra røvenden. I hvert fald hilses der ikke.
Jamen...tag dig nu sammen, bondeknold. Hvor lidt har du da at gå op i i dit liv? Jesus fucking christ, hvor er det dog pisse proletarsølleagtigt at tage sådan på vej, bare fordi jeg ikke ville være sammen med den mand.

Men også lidt sjovt. Jeg elsker at møde sådanne typer og se, hvordan deres øjne flakker totalt bælgøjet i deres kamp for at undgå mig.


Dagens største udfordring:
At lave fransk manicure. På venstrep pegefinger.(Så har jeg da aktiviteter til de næste ni dage).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar