Sidder i sofaen. M. øjenlåg, som nu er tungere end ladet på en lastbil. Har som sagt været ude at lave mad hele dagen til barnedåb. (Lækker lækker babytrold).
Fødder er desorienterede. De ved ikke hvordan de skal vende, og hvad de skal føle. Faktisk er de numb.
Hovedet er også træt. Rødhættehjernen har i den grad været på overarbejde. Der er sindssygt meget der skal tilrettelægges, og ikke mindst overholdes i presset arbejdsskema.
Men det har været en kæmpe udfordring. En god udfordring. Og bedst af alt: Jeg er tilfreds med det jeg sendte ind til selskabet.
Der er masser af plusser på erfaringskontoen. Ting der fungerede. Ting der burde være gjort i en anden rækkefølge. Ting jeg vil gøre anderledes en anden gang. Men eftersom det er første gang at jeg har stået helt alene for et selskab, er jeg ganske tilfreds.
Folk roste maden, hvilket var det vigtigste.
Da jeg fik fri, kørte jeg i Fakta efter stof til hjernen. Aka: Coca Cola, kommenost og chokolade. Har ikke spist noget hele dagen, og har knoklet i noget der lignet 10 timer i dag, så gætter på at min forbrænding godt kan tåle forkælelse.
Og så står man der i køen i Fakta. Og gaber konstant. Og står og småslumrer. Og vil egentlig bare hjem. Og så står man selvfølgelig bag kunderne fra helvede. Som bliver betjent af kasseekspedienten fra helvede.
Først er der kvindemennesket, som nægter at betale fuld pris for sin oksemørbrad. "For der står den koster 199,-" Ja, pr. kg., din store gås! Det havde de så en diskussion om. Hende og vathovedet bag kassen. Og det endte med at hun tøffede derfra m. meget stor mørbrad til meget små penge.
Så var der kosten, som lagde en vare op på båndet ad gangen. M. urimelige og urealistiske langsomme bevægelser. Og så stod sønnen lige pludselig ved siden af. På tre år. I trodsalderen. Som "seeeeeeeeeeeeelv" ville lægge varene på båndet. Og begyndte kvindemennesket fandeme at tage varer af båndet, så ungen kunne få sin vilje.
!!!!
Så slår kassemanden forkert ind på kassen. Og efter at han har trykket nøjsomt på hver eneste forpulede knap på kassen, ringer han efter hjælp. Men køen er selvfølgelig også kun lige så lang som Ole Ernst' øjenbrynshår.
Blev så arrig og træt, at jeg gik ud og satte mig i bilen, efter jeg endelig havde fået lov at betale for mine varer. Og så sad jeg der. I 20 min. Og gloede tomt ud i luften, mens jeg røg en cigaret.
Og nu sidder jeg så her. I sofa. M. tæpper over mig. Nyvasket. (Mig, ikke tæpperne). Og venter på at jeg kan tillade mig at gå i seng.
Har advaret Gråstænkt om at dvd-afspilleren i soveværelset kun kan afspille Sex and The City i aften. Det gik han med til. (Sikkert fordi han ved at jeg sover et kvarter senere).
Nå, ved I hvad? Jeg vil lægge mig ned. Er for træt til at sidde ved computer. (Hvilket siger en pokkers masse).
