mandag den 10. september 2012

Rødhætte. Nu medskyldig i mord.

Var jeg i hvert fald i nat. I mine drømme.

Min veninde og jeg mødte en ung påvirket kvinde, som vi tog med hjem. Da vi kom hjem, ville hun have sex med os, og det frastødte os åbenbart så meget, at hun skulle myrdes.
Da det kom til stykket, kunne jeg ikke få mig selv til det. Men det kunne min veninde. Så hun tæskede hende i hovedet, og kvalte hende m. puden. Og så gemte vi hende i Gråstænkts og min seng under en dyne, hvorefter vi cyklede ud i skoven m. maks hastighed.

Et par uger senere, lod jeg som om jeg opdagede liget, mens Gråstænkt og jeg lå i sengen. (Utroligt at han  ikke selv opdagede det. Man må formode at stanken må have været ulidelig).
Gråstænkt ringede til politiet. Men inden de kom, nåede jeg at vaske liget og hendes trøje i vaskemaskinen ved 60 grader.
Politiet kom m. deres hunde. Som var udviklingshæmmede. Altså hundene
Men så fandt politiet alligevel fibre. Og så blev vi selvfølgelig anholdt. Og jeg blev fyret. Hvilket jeg fandt yderst uretfærdigt.