Det er de der bonderøve/nørder/fjolser, som render rundt m. en
latterlig bluetooth-dims på øret. Som de er vældig stolt af. (Bluetooth-dimsen, ikke øret).
Som regel er det de der trivielle provinsfjolser, som allerhøjst modtager opkald fra Gallup, naboen og den nærmeste familie. Og familien ringer alligevel aldrig, for "det koster jo en bondegård at ringe til mobil fra fastnet".
De kvinder der bærer dimsen, kan som regel kendes på: "Frisk" kort frusure m. fremadvendte bakkenbarter, som var på mode dengang i 1992. Alt for kort pandehår. Beigefarvede benklæder eller jeans i skrækkelig grusom pasform. Eller leggings. Blomstret syntetisk grim blomstret tunika. Og Crogs på fødderne. Og så har de kronisk nedadvendte mundviger.
De ser meget vigtige ud.
Mændene har ekstrem stor mavse. Forvasket poloshirt, jeans der i den grad trænger til en kogevask. Sorte træsko m. stålsnude. Eller slidte tennissko af mærket Addasi. Lidt for langt nakkehår, lidt for kraftigt overskæg og lidt for kraftig jordslået lugt. Og Slots Pilsnere.
Hør nu her! Der er (næsten) INGEN der er så vigtige, at telefonen ikke kan undværes mens man er i supermarkedet.
(Eneste undtagelse er folk der venter på donororgan. Og vigtige læger). Men fair nok at være klar v. telefonen. Men hvorfor så ikke bare have den med? I taske eller lomme? I stedet for at rende rundt og ligne en retarderet person som blev fravalgt til casting til ny Star Wars film.
Jeg fatter det fandeme ikke. Hvorfor vil man helt frivilligt reklamere for egen dumhed, nørdhed og bondskhed?
Og hvorfor er det altid de grimme mennesker, som render rundt m. sådan en? (Det er forresten de samme mennesker, som synes at bæltetasker er så praktiske.)
Gråstænkt har også en. Bluetooth. Som han da gudskelov ikke bruger. (Men nu er han heller ikke grim) Nægter faktisk også at vise mig m. ham, hvis han krænger den over øret. Så kunne jeg jo fandeme lige så godt have søgt efter en kæreste på Farmerdating, og udskifte Bjarne-bilen m. Ferguson traktor.
