Kommer kørende på ensrettet gade. Skal dreje ned af sidevejen til venstre. Blinker, bremser og drejer.
Og hamrer bremsen i.
Hvorfor?
Fordi en dum gås på en cykel kom fræsende fra sidevejen og skulle ud på gaden jeg kørte på. Hun placerede sig midt på vejen, og drejede direkte ud foran mig.
Ramte hende ikke. Man har vel gode reflekser. Men der var dælme ikke mange centimeter mellem os.
Så holdt vi der. Og gloede på hinanden. Og hun blev sgu ved m. at glo. Som virkelig virkelig sur øgle. Fastholdt mit blik m. særdeles ondskabsfulde øjne.
Kæft hun stirrede! Vil vædde m. at jeg har siddet der bag rattet m. åben mund, og lignet en der var faldet ned fra månen.
Nå, men jeg skulle jo ligesom videre og på arbejde. Og gad egenligt ikke bruge energi på at skændes m. gåsen, så jeg satte i første gear, og trillede forbi hende. Og så var det jeg kom til at kigge i bagspejl. Hun stod fandeme stadig og stirrede. Så jeg rakte hånden op og vinkede til hende.
Og så kom fingeren retur fra hende og hendes krogede hånd. Samtidig m. at hun bevægede læberne i heftigt tempo. Tror ikke jeg blev overøst m. komplimenter.
Nu gad jeg simpelthen ikke tage skænderiet m. hende. Men havde da virkelig lyst til at bakke hen til hende, og brøle hende ind i hovedet:
1) Du skal kraftedeme placere dig til højre på gaden når du cykler.
2) Kan du se den der trekant på den der jernstang? Og trekanterne på asfalten? Det betyder ubetinget vigepligt!
3) Var der ellers noget?
Satans også, nu fortryder jeg at jeg ikke gjorde det. Men hvem ved. Måske vi mødes igen. Bjarne-bilen er jo umulig at skjule sig i.
Men jeg begiber ikke visse mennesker i trafikken. Cykelryttere der tror de er Bjarne Alfons Åberg Riis, spøgelser på tunede handicap-scootere, bløde hatte m. bil uden blinklys, forsigtige mennesker der ikke har fattet meningen m. en rundkørsel, paphoveder der først kobler ud, sætter i gear, pudser næse og tænder en smøg når lyset er skiftet til grønt. Og så hysteriske runde Rødhætter i blomsterede biler, som har en langefinger de ikke er bange for at bruge.