Som I kan se, så røg vi lige ind i myldretiden på de bondske landeveje.
Gråstænkt var chauffør. Det var i sandhed en fornøjelse. (??)
Men så var der jo tid til at tage billeder af det smukke landskab.
Men alt godt kommer til den der venter. Så efter en længere køretur i overophedet bil fordi klimaanlægget er taget på sommerferie, var vi fremme ved destinationen.
Og så smed vi os ned på sandet og søgte desperat solstråler, mens vinden fejede over stranden og sandblæste vores ansigter.
Og ingen strand uden vores allesammens Hoff!
Og ingen strand uden bare fødder. (Og ja! Det ER min storetå med et forhøjet bmi I kan ane)
Årets første strandtur vel overstået. Og nu er der bare afslapning i den lille hytte. Har ledt forgæves efter Zovir salven. Er bedre kendt som HerpesHætte i disse dage. Mund gør virkelig ondt. Og det ser ud som om jeg konstant har en klump hakket fars til at sidde i mundvigen.
Må man så arbejde i et køkken? Narrhh, vel? Tror det er bedre jeg som sagt arbejder hjemmefra i morgen. Sender bare en sms til tyskeren: "Kommer ikke. Har herpes".
Kan godt nok ikke sove længe. Banearbejdere starter tidligt. De ejer ikke respekt for almindelige mennesker. Men okay, brikkerne begynder at falde på plads. Gråstænkt har meddelt, at de er:
Tadaaaaaa: Tyskere.
Så giver alting bare meget mere mening.
Nå, må lige skimme tv-programmet. Trænger til en god film. Imens kan I læne jer tilbage og nyde The Hoff!
