mandag den 30. juli 2012

Æblet falder ikke langt fra stammen.

Tænkte jeg, da jeg gik ind på teenagedatters værelse for at lægge nyvasket tøj ind i hendes skab.
Vil ikke være bekendt at tage et før-billede, men det mindede lidt om dette.



Skulle lige til at hidse mig op, men kom så i tanke om at hun var taget på ferie hos sin far. Og kommer hjem om en uge. Måske før, men tidligst i weekenden.
Så nu er jeg i gang med at muge ud. Og må konstatere at det bliver et projekt, som tidligst afsluttes i morgen. For udover tøj i urimelige mængder, ligner selve værelset Roskildefestivallen efter gæsterne har forladt den.
Der er flaskesamlere der ville få dollartegn i øjnene, hvis de fik adgang til hendes værelse. Og der er madrester nok til at give en fattig ulandsfamilie en gevaldig mavepine.
Og der er støv nok til at lave et nisselandskab i målene 44 x 58.

For helvede...hvorfor skulle hun da også lige arve netop det gen fra mig?

Og jeg ved godt at jeg kun gør hende en bjørnetjeneste ved at rydde op for hende, men hun ville jo først blive færdig engang i uge 42, hvis hun selv skulle ordne det. Plus at hendes seng på mystisk vis nok ville være 49 cm. højere.

Men det er jo nærmest et flashback fra min egen teenagetid og mit eget teenageværelse. Dog med undtagelser. Som at hun f.eks har langt bedre musiksmag end jeg havde en overgang.
I guder, kan huske da jeg voldspillede Panfløjte Greatest Lovesongs (Our danish collection) på min anlæg fra en tysk grænsekiosk. Hvor kikset kan man være?
Og når jeg sad med kærestesorger og græd bag mine gigantiske brilleglas, mens jeg røg Grøn Look og hulkede mig igennem denne sang:







Ej men for helvede...tror da fanden at jeg ikke kunne score.