Arghh! Hvad fanden sker der med min vægt? Jeg er da udmærket klar over, at madindtaget måske ikke liiiige var kernesund her i weekenden. Men plus fem kilo på 3 dage? Det kan jo ikke lade sig gøre. Det kan umuligt være fedt.
Jeg var så dybt deprimeret over det, at jeg åd to nybagte boller. Hvilket slet ikke ligner mig. Normalt er jeg velsignet på den måde, at når jeg er trist, så spiser jeg ikke.
Kl. er nu 12:17 og jeg har allerede nået dagens tilladte kalorieindtag. Flot, fedthætte.
Må se det i øjnene. Bliver vist nødt til at droppe Happy Friday i en periode. Har fandeme ikke knoklet så meget for at tabe tyve kilo, at jeg bare tager dem på igen. No way. Så får dem der tvivlede på mig, jo ret. Og den glæde skal de den ondelyneme ikke have! Næhh, det er langt sjovere at tabe sig og se dem ærge sig. (Indsæt skummel latter). Så resten af ugen må stå på total fedtfattig og sukkerfattig kost. Og rigeligt med motion. Må misbruge crosstraineren.
Var egentlig på vej i skoven, men lige nu letter vorherre ben. Det siler ned udenfor. Og jeg præsterede at smadre min paraply i sidste uge.
Er så utrolig træt af regnvejr. For det er skyld i at jeg bliver nødt til at gå og kigge ned hele tiden, så jeg ikke kommer til at træde på de klamme skovsnegle, der fræser ud på fortovene allerede ved det første dryp.
Hvorfor bliver de ikke inde i græsset? Vamle dyr. Tager sgu 21 kg. salt med i håndtasken i morgen. Så kan de lære det.
Laver lige et krus kaffe.
Og gik lige ud for at finde målebåndet. Den er god nok. Den er gal. Der er ekstra centimeter på.
Må se realiteterne i øjnene: Har været slem mht. madindtag. Alt for slem. Og er udstyret med krop som tager på, bare man læser indholdsfortegnelsen på en pakke flødeboller.
Skal stoppe denne slemme udvikling, mens det stadig er overskueligt.
Det er i dag. ons...næ, tirsdag d. 15. maj, og jeg bekender mine synder:
Jeg er en fedthætte som tabte viljestyrken ned i en pose Sour Cream and Onion.
Motivationsfaktorer:
1: Personer, som ikke tror jeg bliver slank, skal have lov at tabe kæben. Ha! Og ærgre sig.
2: Jeg har en fin figur, faktisk. Skide godt proportioneret. Blot midlertidig gemt bag Malaco depoter.
3: Gråstænkt har udlovet yndlingsparfumen, når jeg rammer mit ønskede taljemål.
4: Gider egentlig ikke være fed. Det er så besværligt. Og tungt.
5: Vil aldrig ind til Zizzi igen. Nu er jeg endelig blevet for lille til deres telte og beklædningsdele med alt for mange similisten, blomster og palietter.
Undskyldninger for at jeg faldt i og dermed tog på:
1: Det er så hyggeligt at hygge med Gråstænkt og godter.
2: Jeg kan godt lide farvestoffer.
3: Og kunstige smagsstoffer.
4: "Jeg gør det kun i dag, og så spiser jeg kun gulerødder i morgen".
5: Savner mine cigaretter.
Savner virkelig at kunne ryge i stedet for at spise. Savner hyggen. Smagen. (Ikke lugten).
Har vildt lyst til at gå på tanken og finde et sted at pulse. Men synes så også at det er noget så ganske ucharmerede at skulle stå med krum ryg og paranoide øjne, og speedryge en cigaret på 1½ minut bag et hegn eller en ribsbusk.
Nå, men jeg genoptager ikke slankekuren. Jeg vælger at sige: Jeg starter slankekuren. Måler mig med målebånd i morgen tidlig, og stiger også på vægten. Og plotter tallene ind i et dokument på computeren. (Og håber på, at ingen nogensinde ser de tal. De ville jo tro, at det var målene på en slagbænk).
