søndag den 8. april 2012

Vægttab for de ugennembagte.

Mit blik faldt over denne annonce på Facebook.








15 kg. på to uger. Et enkelt diættrick. Hvad? En heftig gang salmonella og Roskildesyge på samme tid? Værsgod. Æd denne rå kylling, så skal du se løjer.
"Hendes resultat vil chokere dig". Næh, egentlig ikke. Men det chokerer mig, at der rent faktisk findes mennesker, som hopper på den. Så ER man sgu ikke helt gennembagt.

Apropos vægttab, så mangler jeg otte kg. Og så kan jeg altid tage den derfra. I følge annoncen burde jeg være i mål næste søndag.
Gråstænkt er konstruktør, så jeg burde vel kunne overtale ham til at tegne en fedtudsugningsmaskine? Så kan vi lige suge mig på spisebordet.


Så er der denne her:



















Slank på 6 uger? Okay. Det er eddermugme imponerende. Lad os da sende en 173 kg. forstadskvinde ind i hypnose. (Er det i øvrigt dine øjenbryn der bringer folk i trance?).

Nej, sådan helt seriøst, så forstår jeg ikke dem der gladeligt hopper på amerikanske mirakelkure. Vægttab er altså ikke særlig indviklet. Indtag mindre end du forbrænder. Og bevæg dig.

1 kommentar:

  1. Jeg kan ikke lade være med at tænke om den sidste der, at måske bliver man hypnotiseret til at se sig selv 100 kg lettere (altså damen i dit eksempel ;))?
    Måske er det det, der er gået galt, når visse trunter tager lidt for stramme, lidt for lave jeans på og får muffintop i dem? Hvem ved? ;)

    SvarSlet