Den lokale radio kyler spørgsmål ud i æteren hver morgen, som lytterne kan svare på. I morges var det: Hvilke sange kan du udenad..? Vi kan mange omkvæd... men kan du nogen sange HELT udenad?" Og min første tanke var: "Jamen, det kan jeg sgu da ikke svare på? Det ville blive verdens længste svar".
Her gik jeg og troede, at det var helt normalt, men det kunne jeg ligesom forstå, at - det var det ikke helt?
Så det skrev jeg til dem, hvorefter jeg blev bedt om at give tre eksempler. Hvilket jeg gjorde. Hvorefter svaret var: "Okay, det var da nogle store sange".
Øh ja? Igen var jeg oprigtig "huh?", for det ER sgu da meget normalt? Jeg vil da nærmest sige, at det er unormalt andet? Og der ville sgu da være enormt stille til koncerter, hvis publikum ikke sang med.
Og selvfølgelig er det da netop de store sange, som man kender teksten til. Altså - jeg ved ikke med I andre, men man lytter sgu da til, hvad sangeren har på hjerte?
Jeg elsker musik. Helt ind bag hjertet. Og jeg har altid analyseret/lyttet/suget teksterne til mig. Og ens yndlingssange hører man jo igen og igen, så selvfølgelig kan man dem udenad.
I don't get it. Og jeg følte nærmest, at radioværterne syntes jeg pralede. Hvilket ikke ville give mening. Jeg praler heller ikke af at tørre mig, når jeg er på toilettet. For fanden da også.
