Og som den evindelige disclaimer: Nej, jeg synes bestemt heller ikke om, når langt-fra-fredelige grupper, spolerer et helt område og inficerer det med uro, hærværk, vold og lign. Men man burde vel kunne udtrykke sin mening, uden at tabe 80% af sin IQ ned mellem tasterne.
Man burde kunne. Og det kan langt de fleste heldigvis. Bare ikke flertallet af Ekstra Bladets læsere.
Dagens første høst på Ekstra Bladets Facebookside: En sød rolig artikel om et syrisk ægtepar, der har fået arbejde på et slagteri og som går vældigt op i det med integration. En solstrålehistorie - en varm beretning, som burde være omtrent lige så harmløs som at tale om vejret.
Men på Facebook kan stemningen hurtigt vende ...
John lader sig ikke imponere:
Christina har ikke læst artiklen:
Det har Christian heller ikke. Det er ikke nødvendigt. Han kender allerede de mørke menneskers agenda:
Jan er konsekvent:
Og Rene giver ikke ved dørene med venlighed:
Det var dagens første høst og den er lidt småtræls, men dog ikke storslem. Ikke hvis man måler på Ekstra Bladets barometer.
Men fortvivl ikke. For i halen på ovenstående, kommer der en ny artikel. Og hér får følelserne frit løb.
Allerede inden man scroller videre, ved man ligesom godt, at hér bliver der skruet op for retorikken.
Og Brian lægger hårdt ud med at harcelere over ordvalget i artiklen, som ikke matcher hans ordforråd:
Annette stemmer i med en bestemt konstatering. Annette løber man ikke om hjørner med:
Annette II er klar til at skride til handling med det samme og hidkalder en allieret:
Men Flemming er ikke med på legen:
...hvilket chokerer Annette:
Gitte er vred, men også meget nostalgisk. Hun starter med Caps lock og iltre tryk på tastaturet, men bliver dog hurtigt overmandet af memory lane og duften af svin, der steger i margarine på en knaldhed pande:
Lene taler til folket. Til danskerne. Med stort D.
Jonas er ikke meget for at rejse sig fra sin sofa, men han ser dog helst, at retfærdigheden sker fyldest.
Jenny har fundet et passende klistermærke:
Gerda viser tænder:
Og hos Sonny er der ikke langt fra venlighed til glødende had:
Velbekomme og velkommen til Danmark, hvor flertallet af ovenstående personer frygter og foragter sharia, men gerne selv snupper det danskificerede udgave.
