Jeg kan ligesom forstå, at vi har gang i en lille selskabsleg - jer og mig. Indtil nu er det primært jer, der har deltaget i legen, mens jeg har siddet som tilskuer og observeret jeres gakkelakkede comedyshow, som I i dén grad giver ekstranummer af.
Gennem min observation af jeres gavtyvestreger, er jeg efterhånden ved at have regnet reglerne ud i jeres leg:
#1: Vi skal være herre meget i telefonisk kontakt, hvor jeg forsøger at forklare jer, at I har lavet en lille nuttet fejl. Jeg er sikker på, at det er i kådhed, det er sket. Det er okay. Det kan ske for enhver.
Når jeg så har fået lov til at tale med flere af jeres ellers utrolig søde medarbejdere, og når vi omsider når til en enighed, så er I nogle værre labaner. For så lader I som om, at alle fejl er udbedret. I driver lidt gæk med mig, så at sige. Men allerede et par dage senere, savner I mig så meget, at I igen kontakter mig med et frækt lille gækkebrev, hvor I (sikkert fnisende) afslører, at fejlen slet ikke blev rettet. Og sådan kører legen i ring.
I skrivende stund har vi leget denne leg siden maj måned.
#2: Når man låner noget, skal det leveres tilbage. Det er klart. Så det gjorde jeg selvfølgelig. Men som et lille twist i jeres ellers meget underholdende leg, skal jeg også betale for det, som jeg har leveret tilbage.
Jeres lille nuttede router og tv-boks, som jeg godt kan se er virkelig lækkert håndværk i slagfast plastik, afleverede jeg med en tåre i øjenkrogen i jeres butik her i byen. Fordi jeg skulle have nyt.
Jeg fik en kvitterering. En lille gimmick, kan man vel kalde den, som jeres kasseapparat spyttede ud til mig.
På den kvittering stod der nogle søde tal og koder. Og dem vil I rigtig gerne høre mig sige. Det er det hemmelige kodeord for, at jeg har afleveret de smukke håndværk.
Og jeg vil jo gerne være med i klubben, så selvfølgelig dobbeltafleverede jeg kodeordet til jer i telefonen.
Her viste I jer at være nogle rigtige spasmagere, for ugen efter fik jeg for 3. gang. en opkrævning med nogle finurlige trusler om rykkere på. Et par uger efter modtog jeg en kasse, hvor jeg blev bedt om at sende de supersøde produkter tilbage til jer, i. Produkter, som jeg - tadaaa - har afleveret i jeres butik for et halvt år siden.
Men jeg leger med. I er jo søde. Så jeg ringede da bare igen og I fniste lidt og sagde, at jeg havde ret. Og så hyggesnakkede vi lidt, inden legetimen igen var slut. Og nu har I så igen sendt en sjov lille regning.
Fjollehoveder, altså. :-)
Men nu er det vist min tur til at deltage i legen. Det er min tur til at slå. Og jeg vil virkelig gerne have penge fra jer. For ser I. Jeg styrtede på cykel en dag og fik ødelagt mine hjul. Og min søn tabte låget til min røremaskine, så det revnede.
Skal jeg sende et girokort? Eller vil I overføre til min nem-konto? Jeg har forstået legen korrekt, ikke? Vi sender mærkelige regninger til hinanden, som egentlig ikke giver mening, men man har jo kun det skæg som man selv sidder på. (Som min bedstemors veninde altid sagde).
Jeg glæder mig.
Knus og kram
