Da jeg sad og scrollede ned over Facebook, så jeg et opslag fra en mand på vennelisten, som egentlig sjældent slår negative opdateringer op. Der er ikke så meget brok fra den kant. Og det er glimrende. Der skal jo være nogen til at skabe balance i tingene, nu hvor vi muligvis er andre, der (faktisk) godt kan få noget positivt ud af at brokke os.
Men han er altså en af dem med et misbrugsproblem. Alle hans sætninger, bliver efterfulgt af et mellemrum og rigtig mange udråbstegn.
"Sikke en dejlig dag i dag !!!!"
Det krøller sig i mig. Det er ikke et pænt træk hos mig. Men det krøller. Og nej, jeg er ved gud ikke et grammatisk orakel. Mine kommaer lever lidt sit eget liv. Men argh!
Overforbrug af udråbstegn signalerer altså hysteri og vrede. Og nogle gange trodsighed. Og hvad sker der for mellemrummet? (Og hvad sker der for mellemrummet ?????) Det hører jo ingen steder hjemme.
Bevares, det er meget muligt, at jeg er en krampe på den måde. Og der skal nok sidde en del grammatiknørder, der får nervøse tics af mine kommaer. (Men så lær mig det, for pokker!) Jeg kan bare ikke læse sådan en sætning med et heftigt gangbang af udråbs- og spørgsmålstegn, uden det spolerer hele sætningen.
Eksempel:
a) Jeg har forsøgt at ringe. Er du sød at ringe tilbage, når du får tid?
b) Jeg har forsøgt at ringe !!!! Er du sød at ringe tilbage, når du får tid ?????"
"A" er stille og rolig.
"B" er utålmodig, hysterisk og skinger.
"B" skal ikke forvente mit opkald sådan lige med det samme.
Og nej, jeg er ikke en af de der nazi-typer, der kommenterer hans status med en irettesættelse. Dog ikke. (Det er kun, hvis folk blærer sig med deres korrekte grammatik og selv er nedladende overfor andre, at jeg kan føle stor nydelse i at rette dem på det groveste).
