Jeg har kastet håndklædet i ringen. Tirsdagen er en kælling og jeg gider ikke kæmpe mod hende. Så jeg er skredet i seng og ligger nu og gisper efter vejret, fordi et lidt for massivt indtag af Läkrerol har resulteret i ganske forfærdelige dampe...dernede.
Jeg kan ikke vinde i dag.
Først tissede jeg på mig selv. Eller rettere; på min nederdel. Jeg skulle jo skynde på toilet, så trak nederdelen hurtigt op om maven. Og tissede. Længe. Og opdagede så for sent, at nederdel var taget på udflugt og hang delvist nede i kummen. Så føler man sig jo virkelig lækker og slet ikke som en fiasko.
Men det var ikke nok. Næeh, tirsdagen havde mere i godteposen. For da jeg så for en halv time siden sneg mig i kækkenet for at ryge og stod i mørke, fordi jeg tror naboen i baggården tror, at jeg står og lurer ind gennem hendes vinduer. Hun skuler i hvert fald og flår rullegardinet ned. Ja...så blev jeg tørstig. Og kunne i mørket godt ane min vandflaske ovre i hjørnet ved brødristeren. Så jeg skruede låget af og satte flasken for munden. Og det var så olivenolie.
Jeg slår op med dig, tirsdagskælling.
