mandag den 28. december 2015

11 tegn på du har været single for længe

Let's take a look, shall we?

1. Du har fuldstændig mistet evnen til at flirte – og forstår derfor ikke, når nogen flirter helt åbenlyst med dig.
(Åh gud nej. Tilsæt lidt alkohol i min krop og jeg flirter, som var jeg hovedrolleindehaveren i en erotisk corny komedie. Men nej, jeg fatter ikke, når ædru mænd flirter med mig.)

2. Du har lidt opgivet at møde kærligheden – hvorfor din idé om en god bytur er væsentlig anderledes end andres.
(Hvis jeg går på bar med en veninde, er det for at hygge med mig hende. Jeg tror sgu ikke lige det er på de barer/værtshuse vi kommer, at jeg skal satse på at finde kærligheden. Med mindre jeg selvfølgelig har et udtrykt ønske om at blive scoret af en forvasket mand i skovmandsskjorte, lædervest og/eller arbejdstøj eller gamle reklame t-shirts, som er blevet vasket lidt for mange gange ved lidt for høje temperaturer).

3. Du har sænket din standard for potentielle partnere gevaldigt.
(Nej! Tværtimod. Jeg bliver mere og mere bevidst om hvad jeg søger. Og IKKE søger).


4. Din indkøbskurv er meget afslørende. Og du er helt ligeglad. For hvad er der egentlig galt med færdiglavet boller i karry på frost?
(Nej! Jeg forfalder aldrig til kemikalske færdigretter).

5. Du er blevet lidt for god til at være alene…
(Kan man være det? Er det virkelig negativt, hvis man trives glimrende i sit eget selskab? Jesus christ...)


6. ...måske er du i virkeligheden blevet lidt vanvittig.
(Blevet...?)


7. Du er blevet så ensom, at du har købt en kat, også selvom du har hørt, at den æder dit ansigt, når du dør.
(Er du 12 år? Dig, der har lavet denne liste? 1: Nej, jeg har ikke købt en kat. Det tillader lejekontrakten ikke. Men hvis jeg gjorde, var det sgu da fordi jeg kan lide katte og ikke pga. ensomhed. I guder. Og 2: Hvad eller hvem der æder af mit ansigt når jeg er død, er da bedøvende ligegyldigt.  Tag dig nu sammen, lortejournalist).



8. Romantiske komedier er hverken romantiske eller sjove for dig længere.
(Afhænger af hvor jeg henne henne i min menstruationscyklus).


9. Du føler konstant, at verden gør nar af dig – også når den ikke gør.
(Verden? Narhh, næppe. Så høje tanker har jeg trods alt ikke om mig selv).


10. Når du endelig møder en anden single, der viser interesse, bliver du lidt for desperat.
(Nej. Newsflash; vi er faktisk nogen, som bevarer os selv, når vi er single og som ikke går på kompromis med alle vores præferencer i jagten på et 180x200 forhold. I guder...du får det jo til at lyde som om man er en ud af 31 overlevende efter et zombieangreb og at man møder et levende menneske efter at have travet 639 km. i nedslidte flipflops uden mad og drikke. Singler er sgu da ikke noget særsyn. Skovl!)

11. Din mor er overbevist om, at du er homoseksuel, og ikke tør tage din nye kæreste med hjem.
(Nej. Jeg tror sådan set ikke der er nogen der er i tvivl om, at jeg i dén grad foretrækker det modsatte køn).