Jeg har fået en enorm sød respons på mit indlæg om min venindes frygtelige situation. Beskeder er tikket ind med alt fra søde tanker. der skulle videregives - tilbud om at overføre penge til hende - tilbud fra en journalist, der gerne ville belyse sagen og hold nu kæft, hvor gør det mig rørt.
I går lå der en besked fra René Husted, som er manden bag Julehjælpen. En besked om at sende min venindes kontaktoplysninger, så han kunne sende to gavekort a' 500,- kr. til Føtex/Netto - samt et gavekort på 250,- til Fætter BR, så hun kan købe julegaver til sine børnebørn.
Jamen for pokker...
Det er så smukt og så varmt og giver mig en tro på, at nok er vi styret af en lorteregering, som er fuldstændig ligeglade med de svageste og mest udsatte, men vi er også et land med borgere, som passer på hinanden.
Min veninde er overvældet og føler nærmest ikke, at hun kan tage imod det. Fordi hun ikke vil være til besvær.
Jeg har givet hende en kærlig opsang og fortalt hende, at hun fortjener alt godt der kommer forbi hende. Alt. Og mere til.
Jeg kan sgu ikke rigtig bære det. At hun er havnet i sådan en gang lort. Det hænger hele tiden over hovedet som en sort sky og jeg vil bare så gerne kunne hjælpe hende.
Og så er det jeg stopper op og tænker på, at hvad jeg føler, er jo vand i forhold til hvordan hendes følelser har slået knude på sig selv. For fanden, hvor må det være invaliderende.
En anden af mine veninder har været så skøn at tilbyde, at hun vil gennemgå sine skabe for konserves og mad. Og tøj. Som jeg så kan give videre. Og jeg bliver så uendelig lykkelig for de mennesker jeg omgiver mig med.
Men hvor er det grotesk det hele. At Danmarks politikere har sendt nogle af landets borgere i undtagelsestilstand og på samme tid stukket hovedet i en busk, som verdens grimmeste struds.
Jeg har sendt Lars Løkke en kopi af mit tidligere indlæg. Men han har selvfølgelig ikke svaret. Ikke engang et autosvar. Men hey; det er jo klart. Så er han jo tvunget til at læse realiteterne, og det er jo ikke rart. Han kan jo kun simulere medmenneskelighed, når han har et kamera i nakken. Som f.eks. da en hjemløs kontaktede ham på gaden.
Blarh! Ej, hvor er han et gennemført dårligt menneske.
