I baggården lyder det til, at samtlige piger fra gymnasiet er samlet. Der er i hvert fald fest og hele Westlife-repetoiret bliver skrålet igennem.
Af hvad jeg kunne høre ud gennem køkkenvinduet, er de meget tæt på at nå det stadie, hvor følelserne bliver vækket af poprytmerne og hvor et inferno af gråd og afmagt bliver brølet ud i en Breezer-koger.
Og så er der mig. Som har stået og røget ud af køkkenvinduet i mørke (så man ikke blev afsløret i sit snageri) og som har spist en banan, fordi jeg har læst det skulle være godt at gøre det ved sengetid - fordi det skulle gøre, så man ikke skal op at tisse i løbet af natten.
Ja.
Nogen vil nok finde det bizart og sølle. Men jeg klager ikke. Det er faktisk ret okay at være 40 år og have det glimrende med at bruge fredag aften (J-dag) uden at stå med blå nissehue inde i byen og drikke hypet øl og skråle "Last Christmas" og "Støvledance".
I stedet har jeg fået klippet halvanden storetånegl. (Måtte give op, fordi presset fra saksens fingerhuller gjorde ondt i min ikke så lille brandvabel). Og nu ligger jeg under dynen og gør klar til endnu et afsnit om flystyrt.
Har faktisk modtaget et bootycall, men nej tak. Jeg er voksen nu. (I den rette periode af min cyklus). Og føler faktisk jeg er bedre værd. Gu' er jeg så.
Jeg vil have hele pakken. Because I'm worth it.
