Hættetanker

Har:
- Fundet en masse lyskæder jeg havde glemt jeg havde. Måtte opgive at finde plads til dem alle, men har med vold fået presset en i klemme op ad døren til toilettet med en tegnestift.

- Trådt et skridt tilbage og jokket direkte oven på en pose med julekugler.

- Gået andegang hjem fra byen fordi strømpebukser igen valgte at skride fra hoftepartiet. Endte med at hoppe på cyklen til sidst (som jeg ellers trak pga. glat føre) fordi jeg snart ville ende commando i frostvejr.
Gik ikke så godt i første forsøg. Nederdel var for lang og omfavnede venstre pedal, så havde lige et par sekunders panik, hvor jeg sad fast på sadel uden at kunne træde pedalen rundt.

- Fået leveret en frisk sending mindreværd. I paller.

- Virkelig lyst til at kysse. Og nappe i nogens læber. Og forføre en underarm. Og putte foran en pejs eller en brændeovn med noget varmt i et krus.


Dagens optur:
Der blev smilet og kaldt "Hej smukke" efter mig på gågaden.

Dagens nedtur:
Det var en 60+ årig mand, der sad og hev i en harmonika med en (tom) hat foran sig.


Uh-uh:
Julen er flyttet indenfor i hættehytten.

Dagens frustration:

Var i Føtex. Skulle købe nogle varer til jobbet og havde som altid glemt indkøbssedlen hjemme. Måtte køre den hjem på hukommelsen, hvilket ville have gået glimrende, hvis det ikke lige var fordi der var to personer på samme tid i Føtex med et ikke-ubetydeligt anfald af tourette.

Og jo jo, jeg har da sympati for sådanne mennesker. Det er da synd. (Selv om jeg i visse tilfælde kunne se muligheder i at simulere at have den lidelse. "KYS MIG! DU' LÆKKER! GIV MIG DIN GYLP!") Men for fanden, det er jo fuldkommen umuligt at koncentrere sig, når der render to rundt og brøler i munden på hinanden.
Begyndte næsten at svede, mens jeg stak i hurtiggang mod den anden ende af butikken for at få tankero, hvilket ikke hjalp synderligt meget. Skal da lige love for at der var pondus i de stemmebånd.

Skal i den grad:

- Tidligt i seng. Skal møde pænt tidligt.
- Lære at have mere tålmodighed, når jeg barberer ben. Bagben ligner noget, der er slæbt efter en bil.

Bliver sgu lidt trist om hjertet af:

- Regeringen.

- Folk, der er så politisk stædige, at man ikke kan føre en normal diskussion på et normalt niveau med dem. Herregud; vi kan vel for pokker alle lære noget af at tale med folk fra andre politiske grøftekanter? Det behøver jo ikke være en skyttegrav, vel? 

- Mit køkken. Det virker ret urimeligt at jeg ikke har et fedt et af slagsen, når man tænker på hvad mit levebrød er. 

Bliver til gengæld varm om hjertet af:

- Smukke mandeøjne.

- Et smil fra en fremmed. Mand som kvinde. Underordnet. Gør mig sgu bare så glad, når man lige kan sende hinanden et "Hva' så, stranger...Ja, det er et gedemarked her i Føtex, men nu smiler vi lige til hinanden og bruger noget positiv energi i stedet"-smil.

- Bløde læber, som kysser så perfekt, at man ville ønske livet havde en pauseknap. (Bare sådan generelt. Ikke?)

- Julen. Ja, folk griner af mig. Ja, nogle mennesker synes måske ligefrem jeg er lidt småplat og for meget. Men hey; hvad så? Jeg skammer mig ikke over det. Tværtimod. Julen ER da smuk og magisk og jeg kan kun se det som et plus, at jeg har bevaret evnen til at få en følelse af magi og ro ved tanken om julen.