torsdag den 2. juli 2015

Ved I hvad der er dejligt?

Det er at få en kjole ind ad døren, som sidder overraskende godt på Mummikrop. Jamen, man fatter det ikke!

Oh well, nogle gange er man heldig.

Og nu er det weekend! Forude venter 40 års fødselsdagsfest hos min søde ven. På lørdag. Fra middag. Lige i solens primetime. Jeg bliver så svedig og usexet inden klokken er blevet 15:30. Senest.
Men det bliver med garanti skide hyggeligt. Som det plejer, når han inviterer.

Dresscoden siger: "Afslappet tøj, udklædning, skabet eller sportstøj".
Jeg ejer ikke sportstøj. Har ikke ejet det siden 9. klasse tror jeg. Og det blev sjovt nok altid glemt i bussen. Arrjj altså.
Så jeg tror bare jeg hopper i min nye kjole og får monteret manken i en knold så høj, at Himmelbjerget får mindreværdskomplekser. Og så et par ballerinaer. Ekstra store. Til når varmen afleverer 8 liter væskeødemer i min krop og øger min skostørrelse med fire humre, fordi halvdelen af anklen ryger med ned i skoen.


I er sikkert alle ude i solen eller i syden eller i sommerhus. Så jeg skrider igen.

Fra mig til jer: