mandag den 30. marts 2015

~Dagens hadeliste~

- Det tyske sprog. Hold nu kæft, hvor er det lige så kikset, som deres synkroniserede film og grimme cykler.


- Racister. "Jeg er ikke racist, men....du må da indrømme, at de er..." NEJ! Lad være med at proppe dit forkvaklede verdensbillede ned over mit hoved. Og jo, du er racist.


- Umodne bananer. (De smager af loft). De skal have små brune pletter på skrællen.


- Folk, der "skralder kartofler". Du skræller dem!



- Folk, der sætter stor pris på "samværd" og "selvskab". Med mindre du er ordblind, fortjener det der et kæmpe slag med en semi-varm wok.



- Folk, der mener Facebook er seriøst, og som sidder og ruller øjnene ud af form, når andre poster hverdagsting. Selvsamme personer er i øvrigt også dem, der poster den ene artikel efter den anden - udelukkende for at få gang i en diskussion, så de kan blive hørt og set.



- Folk, der aldrig er aktive på Facebook, men som ved alt der er foregået derinde. (Lille lortesnager!)
Det er også dig, der himler op om, hvor forfærdelig Se & Hør er, men hvor du indånder tre blade og en halv liter permanentvæske, når du er hos frisør.



- "Del dette billede, hvis du har en søn, datter, rotte, støvsuger, vorte eller kusine, som du elsker"- billeder.
Luk nu røven, for fanden. Du deler jo det skide billede (bare med forskellig blomster/sol-baggrund) en gang om måneden.
Hør nu her, jeg går sådan set ud fra, at du elsker dit barn. Hvorfor dette insisterende behov for at fortælle det åbenlyse?

Jeg tror fandeme, at jeg vil til at dele dette billede med jævne mellemrum. Det er omtrent lige så logisk en oplysning, som det andet.



- Mit varmesmæk. Her havde jeg gået og længtes efter opgørelsen. Jeg fik jo 2000,- tilbage sidste år, hvilket jeg godt nok undrede mig over, da jeg sammenlagt betaler 6000,- årligt i a'conto. Og jeg skal trods alt opvarme omkring 150 kvadratmeter.
Men jeg stoppede pengene i foret og fyrede dem af på dagligdagslir og luksus. Og det havde jeg også set frem til i år.
Men så er der noget med, at noget på fyret er gået i stykker, så¨den ikke har målt varmtvandsforbruget i et helt år.
Great. Så tror da fanden, at jeg fik så mange penge tilbage sidste år.

I år har jeg modtaget et girokort i stedet. På 3700,-kr. Kæft, hvor gør det ondt. Det er mange parfumer, jeg går glip af.



- Tamponer, der smutter halvvejs ud, hvis man nyser kraftigt. (Jo, det kan ske. Nej, jeg er ikke slap. Nogle gange får man bare ikke placeret den langt nok oppe).



- Støvsuger uden hjul. Jeg burde virkelig købe mig en ny. Det er efterhånden hårdt at løfte den skiderik af en industristøvsuger rundt i hele hytten med den ene arm, mens man støvsuger med den anden.



- At komme i tanke om den værste gyserfilm man har set,  når man sidder på toilettet og kommer til at kigge på badeforhænget, der er trukket helt for. Det gjorde jeg i nat.
Kunne slet ikke koncentrere mig om at presse, fordi tvangstanken om en ond morder med vansiret ansigt, stod klar bag forhænget. Så jeg greb ud efter det første og længste der var i nærheden - hvilket var toiletbørsten - og fik skubbet forhænget til side i ét hurtigt ryk.

Ved ikke, hvad min plan b havde været, hvis der havde stået en derinde? Proppe toiletbørsten ned i halsen på ham?



- Hastigheden på grotilstanden på mine tånegle. Og tykkelsen. Og formen på lilletåen på højre fod. Ligner en vampyrtand.
Nok derfor mine strømebukser aldrig lever længere end et døgns tid.

Overvejer en fodterapeut. Overvejer. Teoretisk. Ved bare ikke, om jeg skammer mig så meget over underetagen, at jeg tør vise dem frem?