- Starte nu med at skrive madplaner, så jeg ikke ender i supermarkedet med hjertebanken og udeboende hukommelse og ikke aner hvad jeg egentlig kom efter.
- Overholde madplaner.
- Kontakte sød læser og takke ja til hendes tilbud.
Fordi:
- Jeg er min egen værste fjende. Har en tendens til at proppe mig selv i situationer, som forværrer mit manglende overskud.
- Jeg bruger enormt mange penge på mad, fordi der er så mange hovsa-løsninger. Tror Amalienborg har et lavere madbudget, end jeg har.
Skal desuden (og det bliver svært):
- Gøre venner klart, at jeg virkelig gerne vil lytte og støtte og tage del i deres liv, men at jeg ikke kan gøre det i samme omfang. Ville svare til at yde førstehjælp, mens man selv havde en guldkaramel siddende på tværs i halsen.
Bliver nødt til:
- At omgive mig med langt flere positive ting. Glæde avler glæde.
Så:
- Slut med onde dokumentarprogrammer om koncentrationslejre. I en periode.
Overvejer:
- At give mig selv lov til at handle dagligvarer online og få leveret varerne. Ved bare ikke, om det er for dovent?
Dagens feel.good video:
Gad godt, at det skete i min by. Men på den anden side; som jeg har det lige nu, ville jeg jo aldrig slippe det knus igen. Bare synet af et par åbne arme er jo rigeligt til at få mig til at tude.
Iglehætte? Tægehætte? Klisterhætte?
Men fandeme en sød video.
