Jeg burde efterhånden omdøbe bloggens navn til Casa Stress...Og nogen tænker sikkert: "Hvorfor skriver hun om det?" Svaret er ret enkelt: Fordi jeg vil kunne læse tilbage og huske mig selv på, hvorfor det er vigtigt, at jeg lærer af dette. Jeg har en tendens til at gøre tingene til en bagatel, når stressens tåger er lettet.
Det er fandeme frustrerende dette her. Jeg har taget mig selv i at ønske flere gange, at jeg i stedet for denne stupide stress, havde fået raget et åbent benbrud til mig - for det gætter jeg på, at folk bedre havde kunnet forholde sig til.
"Alle er stressede i perioder" - "Stress er sundt og naturligt" - "Så må man bare lige tage sig sammen"
Latterlige intetsigende uvidende kommentarer, som jeg ikke kan bruge til en hujende fis. For ja, det er ganske rigtigt, at stress er normalt. Og at det er kroppens epo. Og at alle oplever det. Men det kaldes at have stress.
At lide af stress er en helt anden ting. Det er reaktionen der kommer og prisen der skal betales, når kroppen på den ene eller den anden måde har været overbelastet i for lang tid. Lidt ligesom at forstuve foden. Ingen tager nødvendigvis skade af at vrikke om på anklen. Men hvis man gør det grundigt nok, hæver lortet altså op og gør foden ugangbar i en periode.
Mit stressfilter er forstuvet. Og det tager altså tid, før hævelsen forsvinder. Og det har jeg nogle gange sådan en lyst til at kravle op på Himmelbjerget med en megafon og brøle ud over stepperne.
Men det gør jeg ikke. I stedet gemmer jeg lortet bag en tyk omgang make-up, som er en cirkusklovn værdig - og smiler og lader som om alt er okay.
Lige indtil jeg kommer hjem. Så tudbrøler jeg igen.
Jeg trøster mig med, at julen er over mig. Det er så tiltrængt at kunne synke ind i familiehygge og varme ad libitum og lukke døren til hverdagen.
Jeg har nået min grænse mere end godt er og jeg er desperat efter hviledage. Faktisk skræmmer det mig, at det skræmmer mig. For jeg har jo en del stress stående på mit cv i forvejen, så man skulle jo tro, at jeg var hærdet.
Og det er jeg jo egentlig også, Kender mig selv 200%. Er skide god til at have styr på mit lort. Kan sagtens have mange bolde i luften på én gang, så længe jeg bare har struktureret det på forhånd.
Har sjovt nok utrolig meget selvtillid og lyst til at udfordre mig selv hele tiden.
Men så væltede læsset bare på en måde, som jeg ikke selv var herre over. Og som jeg ikke kunne gøre noget som helst ved, da det i bund og grund ikke var "mit bord". Og så kan det sådan set være skide ligemeget, hvor tæt man har flettet sit hegn i piletræ omkring huset. Det vil aldrig kunne holde en storm ude. Og man kommer ikke helt til at slippe for at flettet lortet om igen og få lappet hullerne.
Mødte min tidl. chef og dennes mand i dag. Og jeg skammede mig sådan da jeg kom hjem. For jeg følte mig pludselig som en kæmpestor klaphat. Jeg kunne nærmest ikke føre en samtale? Det var som om ordene i min mund ikke helt kunne blive oversat fra kaos til normalitet.
De må have troet jeg rendte rundt med en massiv hjernerystelse eller bare have drukket i smug hele dagen.
Og det udløste dagens største tudetur, da jeg kom hjem. Fordi jeg jo for fanden kender dem så godt, og normalt er et sprudlende væsen med de bedste talegaver. Og så ser de bare sådan en vag udgave af mig.
Så det hulkede jeg over et par timer, mens jeg spillede et totalt latterligt "skyd bolde ned" spil på Facebook, med strømpebukserne siddende halvt nede over røven, fordi nogle fuckhoved-designere åbenbart mener, at hvis man køber xl-strømpebukser, betyder det åbenbart, at der skal ekstra stof over det hele og især i taljen, for tykke har jo ingen talje - og jo...det er vi faktisk nogen der har - hvilket betyder, at jeg burde have livrem indsyet i lortet, fordi de glider ned konstant.
Ganske elendigt det hele.
Indtil jeg besluttede mig for at tage ansvar for mig selv og mit liv. Kender mine evner, mine ressourcer, mine egenskaber - kært barn har mange navne. Og jeg gider sådan set ikke mangle respekt for dem.
Har efterlyst en personlig træner, som kan hive mig i ørene. Har bestilt nye løbesko. Har lavet lister og valgt fem ting, som skal ud af mit liv og fem der skal ind.
Har lavet lister over, hvad der giver mig energi og boost i livskvaliteten og ego-kvaliteten. Lister, struktur, overskud, kontrol.
Rom blev ikke bygget på én dag; det er ingen mirakelløsning. Men det er en konstruktiv løsning og lige nøjagtig dét, som fungerer for mig.
Ingen hætte uden en liste. Og i dag er det bare tid til en positiv én af slagsen. Er simpelthen nødt til at flytte fokus mod gode ting. Stressen forsvinder ikke af at jeg klamrer mig til triste quotes eller James Blunt ud af diskant-højtalerne på computeren. (Jeg ønsker mig så meget en pladespiller og gode højtalere!)
* Uglen og jeg havde en skøn dag sammen i byen. Takket være hendes overbelastede led pga. noget hjemme-work-out, kunne vi ikke gå så hurtigt. Så det satte faktisk pulsen og blodtrykket lidt ned.
* Fik købt samtlige (med undtagelse af en enkelt) julegaver uden stress, jag og irritation.
* Mødte tidl. kollega og fik et af de der knus, som man virkelig kan mærke. Blev faktisk helt overrasket over, hvor glad jeg blev for at se ham. På den ikke-følelsesmæssige måde overhovedet altså.
* Har uden sammenligning verdens bedste venner.
* Får snart tid til at skrive næste klumme og glæder mig så meget til at have tiden til at fordybe mig i tastaturet.
* Uh-uh - sms fra udlejer! Køleskab er bestilt og bliver leveret inden jul! (Og ja, nogen vil måske mene, at jeg lever et simpelt liv, når jeg kan glæde mig over en klump jern. Men det betyder faktisk noget for mig at have hyggelige finurlige ting i mit hjem).
* Nogen har inviteret mig på en date. Og ikke bare nogen. Faktisk en, som kender 90% af mine dårlige sider og stadig synes, at jeg er dejlig som jeg er.
* Uglen fylder år. Lige om snart. 18 år. Jamen for fanden...jeg er så stolt af at have produceret hende. Hun er et gennemført vidunderligt menneske med de helt rigtige værdier.
Jeg erklærer mig selv i lovlig tudedag hele dagen. Sidder sikkert kl. 01:49 på selve dagen og hikster et "For 18 år siden på dette tidspunkt, fik jeg dig i armene for første gang"
* Er nogens mor. Til verdens bedste arvinger.
* Fandt en pakke køresygepiller i skuffen. Så er indslumringen på plads.
