Vi var i Super Best i dag. På vej ned til kassen, fanger mit øje et skilt ved bland-selv slikket. (Ja, her i hytten, er vi omvendte. Her er det ikke barnet, der skal slæbes plagende forbi slikhylderne.)
Men altså, jeg ser jo skiltet. 5,95 pr. 100 gram. Og det er jo svinebilligt. Så jeg tog en pose og tog en handske på og nærmede mig godterne. Og så var det at drengen gik i gang...Foran sådan ca. otte andre kunder...
"Nej mor! Du behøver det ikke!"
"Mor! Det er nu du skal være stærk! Gå forbi!"
"Er du klar over, hvor mange kalorier der er i bare 100 gram?" (Gu' er jeg da det. Har jo for helvede været på slankekur de sidste 20 år!)
"Man kan altså spise ret meget havregryn for de kalorier".
Da jeg havde proppet omkring 90 gram i posen, gav jeg op. Kunne mærke hans øjne i nakken og magtede hverken ydmygelsen eller at lave en scene midt i supermarkedet.
Vel hjemme, og efter indtagelse af aftensmad (som blev godkendt ernæringsmæssigt af sundhedsguruen), sluttede vi så dagen af med en oplæring i kunsten at fylde en opvaskemaskine. Fra hans side.
"Hvorfor skyller du ikke af?" - "Sæt nu bestikket i orden. Knive for sig - gafler for sig" - De dybe tallerkener skal altså stå der".
Indrømmer blankt, at det ligner en undsluppet tyfon, når jeg propper opvaskeren. Men come nu lige on! Gider da ikke irettesættes på den måde. Er trods alt da voksen.
Utroligt, at jeg har fået et barn med så udpræget ordenssans. Det er i hvert fald ikke mig der har sendt det gen i arv.
Uglen har derimod fået en klon af mine ordensgener. Hendes værelse ligner noget fra en Zombiefilm. Mørkt og dystert. Duggede ruder. Efterladte tekrus med indtørrede teposer og rander på indersiden, som kunne bruges som tandfyldning, hvis man fik lirket det fri.
Nå, men ellers ikke så meget. Efter to weekender i træk på bar, har min lever krævet en pause. Magter egentlig heller ikke flere fulde mænd, som åbenbart mener, at de er i deres fulde ret til at rage en på røven, som var det en af de der risstofposer man altid havde med i gymnastiksalen i folkeskolen.
Kan desuden heller ikke skrive mere lige nu. Er i smerter. Kom endnu engang i nærkontakt med led kniv på jobbet i går og lortet bliver ligesom ved med at småbløde. (Hvilket giver fin mening, eftersom der hang en klump fra min finger på kniven efterfølgende). Nægter bare at tage på skadestuen. Det er simpelthen ved at blive pinligt.
Dagens optur:
Har stadig ikke fået stillet uret på komfuret tilbage til normaltid.
Elsker det. Mindst én gang om dagen glemmer jeg det, og får derfor dagligt en time forærende.
