Er hjemme. På dag 2. Og røvkeder mig. Har samtidig kvalme og hovedpine fra helvede, så jeg befinder mig i en tilstand med mere klynk end Medinas samlede værker.
Er øm i kroppen af at ligge, men orker ikke at stå. Og så skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg har voldsomt ondt af mig selv.
Oplever ikke en skid. Det vildeste var i dag, da der udspillede sig en timelang dødsleg ude på min terranda. Katten knoklede stolt tundt med en stakkels mus i flere timer. Jeg overdriver ikke. Og jeg kunne ligesom ikke gå derud. Så jeg roste den gennem vinduet, mens jeg bad til, at den bette mus snart ville dø.
Og så blev jeg trist og kom faktisk til at småtude lidt over det bette skadedyrs trængsler.
Har haft skriveblokade og gået med overvejelserne om at droppe bloggen. Men jeg ved også, at det nok ikke kommer helt til at ske. Jeg er bare i en sær form for lavvande pt. Rent lix-mæssigt.
Dagens optur:
Kvalme kan ikke skyldes graviditet.
Dagens nedtur:
Kvalme kan ikke skyldes graviditet.
Fandeme da bare lige salt i såret fra kroppens side. "Nej, bassemor. Du er ikke gravid. Det kræver ligesom man har sex. Harhharhharh".
Har overvejelser om at skrive klummer/blog for en mere landsdækkende avis. De har bedt om eksempler, jeg har sendt - nu må vi se. Jeg gider ligesom ikke KUN skrive om Silkeborg. Det er trods alt begrænset hvor meget suppe man kan koge på et skrog. Og ærligt talt; jeg elsker at skrive. Og jeg føler lidt jeg står i stampe i nogle lidt for grimme overalls, når jeg kun skriver om den bette by. Jeg trænger til udfordringer.
Ikke dermed sagt, at jeg kan holde fingerene fra tastaturet, når der kommer breaking news i byen. Det er umuligt. Men man går sgu lidt træt i at have stil for med det samme emne - måned efter måned.
Og nu skal jeg på toilettet igen. Bvadr!
