Der er mange ting jeg ikke forstår. En af dem, er hvordan pokker bloggen "Tinderslut" kan blive så populær.
Jeg har læst et par indlæg derinde og kan i hvert fald konstatere, at det ikke er humor eller lixtal der er hovedingrediensen. (Ikke at der er noget galt med lave lixtal. Jeg er selv storforbruger af dem).
Men jeg sidder bare med følelsen af, at hvis man har læst et indlæg, har man læst dem alle.
Jeg elsker at læse om andres dates, men så skal det være romantisk eller sjovt. Jeg magter ikke flere "50 shades of grey-jeg er en lille fræk missekat" noveller.
(Er jeg i øvrigt den eneste kvinde her i landet, som ikke skal ind og se filmen? Det føles nærmest sådan.)
Nå...Tindertøjten...altså, helt ærligt. Hvor meget fritid har den kvinde? Hun kan sgu da umuligt have et ret krævende arbejde, når hun orker at tage på fem forskelige dates på en uge? Eller også er det bare fiktivt? For "salgets skyld?".
Jeg er ikke snerpet, men jeg placerer altså dateryttere i en helt speciel kategori. Det er lidt som om, at respekten ryger ud i takt med at noget bliver presset op/ind. Men jeg er nok bare blevet gammel og bitter. (Muligheden er i den grad til stede).
For jeg synes faktisk, at Tinderdamen lever ret meget op til sit kunstnernavn.
Nu ville jeg gerne skrive, at det er for dårligt, at hun udleverer sine dates, men det ville trods alt være verdens største selvmål. (Jeg er mange ting, men diskret er ikke en af dem.
Dog ville jeg aldrig udlevere saftige detaljer om mit sexliv herinde). Men det ærgrer mig, at Tindertøjten ikke har blendet lortet godt nok.
For havde hun nu sparet lidt på sit "Jeg vil også være en slags 50 Shade kinda woman" og i stedet brugt skarp humor, så ville det have været underholdende læsning.
I stedet føles det bare lidt som at sidde med en stak Ugens Rapport og læse de grå sider.
