I går syntes jeg, at det sjoveste var balladen om Kählervasen og billederne om det. I dag har jeg fået nok og finder det jævnt træls. Tal om at vende 180 grader.
Nå - bare en hurtig update på mit sindsoprivende spændende liv.
- Har en vask færdig nede i vaskemaskinen. Kan bare mærke allerede nu, at det bliver en af de dage, hvor det bliver vasket to gange.
- Har overtalt Uglen til at give Twin Peaks en chance. Hun er modvilligt gået med til det mod at jeg ser et afsnit af Super Natural med hende.
Jeg føler jo, at det kun er et par år siden, at jeg bed negle over Bob og Laura Palmer. Uglen opfører sig som om vi skal se en stumfilm.
- Okay...har faktisk fået en mail med et tilbud om at medvirke ganske kort i et nyt program på DR-K. Fordi nogen har fundet min blog.
Er voldsomt smigret. Kan dog desværre ikke. København er lidt for langt væk til at kunne passe ind i min vagtplan.
Kan heller ikke helt overskue at se mig selv på tv. Tror jeg er bedre på skrift. Er sikkert typen, der bliver udråbt til at være den nye (og grimme) version af Anne-Grethe Bjarup Riis. (Er vild med den kvinde). Og kommer med garanti til at fremstå som en, der ikke helt er klar over, hvor kikset hun fremtræder. (Ikke at Anne-G er kikset. Jeg ville bare være det).
Emnet er ellers godt! Spornoseksuelle mænd. I ved...den seneste trend inden for mig-markedsføring, hvor mænd træner kroppen udelukkende med det formål at knipse sig selv på billeder - uploade det og lade sig beundre. Magter dem ikke. Selvfede fjolser med lidt for mange tribal-tatoveringer, lidt for store solbriller og muskler spændt til bristepunktet.
Og det prikker desuden en del til min ømme byld, som jeg går meget op i for tiden: At verden bliver et mere og mere overfladisk røvsygt sted at være, fordi alt skal handle om udseendet.
Og nej, det handler ikke (kun om), at jeg føler mig tilsidesat og vejet og fundet for tung og grim. Det handler om, at jeg har to teenagere, som skal til at tage hul på voksenlivet - og som går en masse selvfedme i møde fra omverdenen. En hul verden, hvor personligheden er sekundær, og hvor appelsinhud, rynker, livspatina og kant ikke længere er acceptabelt og som er i samme kategori som (uhuh) brug af skyllemiddel, hvidt brød, kulhydrater og lign. kriminaliteter - OG - som placerer folk i ranglister og socialklasser.
Rend mig i røven! Jeg satser stadig på, at fornuften vinder over vanviddet, og at de sande værdier sparker tilbage med et "Trane-spark", som får Karate Kid og Mr. Miyagi til at komme en smule i bukserne.
Ugens Star"fuck":
Skal lave og levere mad til Lars Lilholt. Mrm! Jeg kan næsten høre misundelsen drive ned fra jeres skærme. Jeg glæder mig allermest til at se hjemmeværnsfolkene stå og lege politimænd og opføre sig, som var det Obama de passede på.
Ugens bleh:
Appelsinhudsareal er udvidet. Ligner efterhånden en omvandrende dug i nervøs velour.
Ugens bleh II:
Er ikke lyshåret, stram og bimbo nok. På den anden side, er det jo egentlig også rart at få det slået fast én gang for alle.
Ugens YES:
Møde med vægten. (Hvilket kan ledes tilbage med udvidelse af appelsinhud.) Er fandeme da umuligt at vinde.
Ugens tak:
Til min yndlings-R. Som er den mest normale mand, jeg kender. Og som har hjertet, værdierne og fordommene på rette sted. Elsker den mand.
Ugens frustration:
Mangler tøj, men kan ikke købe. Ligger lige midt mellem to størrelser. Køber jeg den største, passer den i maks en måned. Køber jeg den mindste, kan jeg ikke bruge det før de næste kilo er væk.
Ugens løfte:
Vil forsøge at dæmpe feminist-klagesangene. Nytter jo ikke noget alligevel. Man kan jo ikke tvinge sin holdning ned over andre mennesker og ændre dem. Deres liv - deres valg.
Jeg har bare ikke følt sådan en passion for at råbe min mening, siden jeg bitchede over hjemmeværnet. Og det siger altså ikke så lidt.
