Ligger på sofaen med fødderne begravet i lammeskindet. (Eller er det et får? Størrelsen at dømme efter?)
Stakkels dyr. Først skal det aflives og pelses. Bagefter skal det udsættes for mine fødder, som nærmest liderligt gnøfler sig aggressivt ned i det.
Har i den grad haft travlt med ikke at lave noget som helst i dag.
Har læst, har drukket kaffe nok til at holde søvnen fire uger væk (som om), har skrevet, har tænkt, har taget beslutninger, har gennemgået ugens bloopers og facepalmet mig selv, har talt i tlf, og har drukket kaffe med veninde. Alt sammen ting, som har kunnet foregå i sofaen.
Og så har jeg luret på mænd. På tilfældig dating-app.
Er faldet i snak med skaldet moden charmetrold, som i den grad mestrer det skrevne ord. Og som tilmed kan overføre humor til skrift.
Har som sædvanlig skudt alle mine facader op. Det må man godt. Skal da ikke give sig hen uden videre.
Men han skriver godt. Og er klog. Og giver komplimenter på en fed underspillet måde.
Og så bor han selvfølgelig i sønderjylland. Selvfølgelig gør han det.
Nå, men altså. Det er i hvert fald hyggeligt på en stille søndag, at man kan ligge med selvdødt hår under et tæppe og flirte med nogen, som er moden og gentleman med et strejf af cornyness og med ret meget lune.
Uanset, om det så kun er en flygtig flirt. Det er stadig livsbekræftende og sjovt. Og han ser altså godt ud. Og er klog. Og udviser indtil videre ingen tegn på primatsind.
Og så behøver jeg ikke barbere ben.