Men ellers har jeg holdt mig inde. Lige indtil jeg sneg mig ud på terrandaen for at tjekke til vasketøjet, som har hængt til tørre i tre dage. Og of course stod udlejeren til naboejendommen derude. Selvfølgelig gjorde han det. Den pæne pæne (pææææne) mand. Og smilede sit skidelækre smil. Op til monstret på terrandaen med troldehår og virkelig grimt tøj. En møgbunke af grimhed.
Fandeme da bare virkelig typisk.
Gad vide om han er single...?
Well...chancen for, at han synes at den søndertørretumblede hårbold er et emne, er så godt nok også så uendelig lille, at det kan være lige meget om han er single eller ej. Sidst han så mig, var da jeg stod med røven i vejret på trappen og fjernede mos, og hvor nederdelen blæste op om røven på mig.
Men han er altså pæn. På den der "jeg er en voksen og rolig og fornuftig mand" måde. Det er han altså.
Har sonderet mandemarkedet på www i dag og må konstatere, at hvor smigrende det så end ellers er at få komplimenter fra 30 årig mand, så tænder jeg bare ikke på mænd der er yngre end mig.
Faktisk har jeg overvejet at udvide mine præferencer til at inkludere mænd på 50 år. Håber jo lidt på, at de faktisk hviler i dem selv og at de udstråler modenhed i en sky, der stinker af sexyness.
Og helt ærligt...Nu er jeg jo virkelig ikke typen der plejer at svælge rundt i selvværd og selvtillid. Så derfor synes jeg egentlig godt jeg kan tillade mig at fokusere lidt på alle de fordele jeg tager med mig som kæreste, uden at virke selvfed.
(So here it goes. *Trommehvirvel* Hættepral. Læs det nu. Og læs det hurtigt. For sandsynligheden for at jeg hader mig selv allerede i morgen, er pænt meget til stede).
Jeg er verdens sødeste hyggetrold. Elsker at filtre mig ind i ham jeg elsker og nusse ham til døde.
Jeg har selvironi, og er derfor forholdsvis nem at være sammen med.
Jeg hader at skændes! Jeg hader drama! (Men forbeholder mig retten til at bære nag). Gider simpelthen ikke bruge flere timer på et skænderi.
Jeg kan sagtens lave mad der smager godt.
Det jeg ikke har i skønhed, har jeg i charme. (Og jeg er RET charmerende).
Jeg er skide sjov og ret godt kørende på øverste etage.
Jeg er så tyk, at jeg ikke kan tillade mig at kritisere, hvis han tager på. (Okay, denne er med forbehold).
Kysser - hvis jeg selv skal sige det - møghamrende fantastisk godt. (For man kysser jo tit på sig selv og kan derfor udtale sig så stålfast om det).
Jeg giver en Nilfisk så meget kamp til stregen.
Mrm. Det kan godt være, at kobberpotten er blevet lidt mat. Men den kan stadig skinne, hvis man bare gnider lidt på den. (Og det var faktisk - hånden på hjertet - ikke ment så klamt, som det lyder).
Helt seriøst, det var det ikke.
Nå...
Nu skrider jeg i køkkenet og laver lasagnette. Det er simpelthen hvad mine kulinariske evner rækker til i dag.
