Der er nærmest ingen indlæg herinde med nyt indhold i disse dage. Hovedtemaet er i hvert fald det samme:
Det er for varmt!
Har allermest lyst til at hoppe i vandet og blive der hele dagen, men kan simpelthen ikke få mig selv til at fremvise mig selv i badedragt. No way! Bliver nærmest trist ved tanken om det syn.
Synes dog det er befriende og skønt, når andre Mummitrolde skider højt og flot på det hele og overgiver sig til bølgen blå. Som f.eks. Mama June fra "Here comes Honey Boo-Boo".
Det må da være skønt at være ligeglad med hvad andre tænker? Det gad jeg godt.
Men forfængelighed er lidt mit mellemnavn. Allerhelst ville jeg bare gerne rende rundt uden make up i denne hede, men kendsgerningerne er bare ikke til at bære. Så i stedet står jeg og forsegler make-uppen med hårspray, så jeg ikke sveder den af, inden den nærmest er lagt.
Har farvet bryn i dag. Kunne være gået bedre. Glemte lidt tiden. Satser på, at solen kan blege og redde katastrofen.
Kæft det er varmt!
Glæder mig til i morgen. Bliver hyggeligt. Og ikke mindst skønt at blive blæst igennem af gennemtræk i en bil.