Idioten...telefonstalkeren, som jeg ved en kæmpe kæmpe kæmpe fejl gav mit nummer en fuld aften i en bar - (okay, snusket værtshus, men det andet lyder bedre) - bliver ved med at ringe!
Idioten drukner åbenbart sine sorger i alkohol hver weekend, og når hans promille når over 1,5, forvandler jeg mig åbenbart til Joan Ørting.
Jeg gider ikke løse hans lorte problemer. Jeg gider i det hele taget ikke en mand, som åbenbart drikker sig stangvissen mindst fire gange om måneden.
Så jeg tager ikke telefonen. Længere. Hvilket dog ikke afholder ham fra at blive ved med at ringe op.
Jeg troede ellers lige jeg havde luret hvordan jeg kunne blokere hans nummer, men nej...
Magter det ikke.
Har i øvrigt modtaget besked fra mand på datingside. Jeg er ikke medlem - snager kun derinde. Vil fandeme ikke betale for at kunne læse beskeder fra fjolser.
Men jeg kan læse deres profiltekster...Og når jeg nu gentagne gange har skrevet, at jeg VIL have en mand, som kan finde ud af at sammensætte ord til sætninger, så behøver jeg vel ikke at fortælle, at jeg fik tics overalt ved at hans hans profiltekst:
eg kun tæk at får en kærste som vil have mig som jeg er
jeg vil have en som vil med mig til la santa sport
jeg vil kærste som kan lig at tag til fodbold kamp med mig
jeg kun tæk at får en kærste som med kun putte og gin masse til
jeg kun tæk at får en kærste med piercinger
dem som vil have mig
det mår kun lig hund som jeg kan
jeg vil lave med til dem som vil kom hos mig
jeg vil os gin masse i tre tim
Det er åbenbart hvad jeg kan få i det virtuelle kødkuponhæfte.
Nå - skrider igen. Har planer. Har desuden fået slugt samtlige afsnit af "Orange is the new black", og føler mig tom indeni nu.
Hvornår kommer sæson 3?