onsdag den 11. juni 2014

Det handler om mad

Og nærmere bestemt: Madvarer, som jeg på ingen måde fatter.

Jakabov
Hvorfor er det stadig i butikkerne? Hvem køber det lort? Sammenpresset svineaffald. Lyserødt og blævrende. Smager af salt, og hengemt gris. (Som jeg husker det. Tror det er 20 år siden jeg sidst har smagt det).

Knorr - Brun sovs
Smager af gulv.

Tzatziki krydderi
Så det i Søstrene Grene. Helt seriøst; hvor doven kan man være? Og hvad ER det for nogle krydderier? Tzatziki består i al sin enkelhed af salt, peber og hvidløg. (Ja, og så yoghurt og agurk og olie). Men hvad er det folk gør det med lort? Jeg forstår det virkelig ikke.

Frikalet
Igen; hvor doven kan man være?

Dr. Pepper Cola
Adadadadadad! Jamen, only in America, right? Det har intet med cola at gøre. Det er flydende brun marcipan.

Skinkesalat fra f.eks. K-Salat
Mrmm...tynde ynkelig strimler (Jakabov?) skinke i en syntetisk mayonnaise. Med blandingsforholdet: 19% kød - 81% Mayo.

Syntetisk mayo
Den der er kridhvid. Ej men altså...det er ægte mayonnaise jo ikke. Det skulle jo gerne have lidt farve fra æggeblommerne.
Det værste er dog "fedtfattig" eller (værre) "Fedtfri" udgaverne. Er folk virkelig så dumme, at de glemmer hvad hovedingrediensen i en mayo er?

Frisk basilikum
Smager lækkert som pesto. Men råt? Nej tak. Det har en mistænkelig lugt af kattetis.

Revet mozzarella
Jeg undrer mig over, hvor dumme folk er. Eller rettere: Hvor lidt kritiske de er. Det har aldrig været i nærheden af en mozzarella. Det er fake ost.

Rucola
Bittert ukrudt!

Østers
Snobberi. Giv et blowjob i stedet for.

Kinakål
Det skulle bare være blevet i 80'erne sammen med alle de andre grimme ting.

Rugbrød med fedt
Wtf?

Riskiks
Det er jo i bund og grund bare et forstørret alterbrød.

Kokken & Jomfruen
Lortemad fra en ende af.

Substitut-is
Nej, din frosne banan er ikke ligesom en is. Det er bare en...frossen banan.

Cremefine
Nej...nejnejnej. Hør nu lige her...du dør nok ikke af at blive rigtig fløde. Desuden skader det nok knap så meget, end den der cremefine, som er proppet med mel og andre sære ting.
Fløden smager desuden ultimativt bedst.

Ribbensteg
Burde omdøbes til fedtsteg.

Jensen Favorit Sauce
Smager af tomatpuré.

Jensen Whisky Sauce
Smager af tomatpuré.

Jensen Bearnaise
Er en direkte fornærmelse.


Halloumi-ost
Knirker på tænderne. Kan.ikke.klare.det.

Ben & Jerry
Smager som at stikke tungen ned i sukkerskålen. Intet andet.

Emmentaler
Smager bare...surt. Og semi-fordærvet.

Mandelessens i risalamande
Folk der gør sådan noget, burde småskydes lidt.