Efter en aktiv dag i går, hvor hytten blev marineret i (sikkert giftige, men det skider jeg på...jeg kan lide duften) rengøringsmidler, har jeg nu smidt mig på min hjemmebyggede seng på terrandaen. Midt i en solplet.
Kæft det er lækkert. Det er edderrøvme selvforkælelse på ægte uspoleret nede-på-jorden facon.
Har haft fri i går og i dag, og er nu helt ladet op til arbejde igen. Som også strækker sig over weekenden og som inkluderer at Boss og jeg skal udstationeres til et bryllup lørdag aften.
Ganske sjov afveksling er jeg sikker på. Det er også ved at være længe siden jeg sidst har svælget i alt det, som jeg bare selv vil have. Med ham den dejlige mand. Som er så skide uperfekt, at han netop er indbegrebet af at være perfekt. I mine øjne.
Jeg ved lige nøjagtig hvem han skal være. Jeg skal bare finde ham. (Og overbevise ham om, at selv om man har 3. grads appelsinhud og en smule patina over hele arealet, kan man stadig være elske-materiale).
Nå, men....
Ved I hvad jeg bare slet ikke magter ret meget længere?
Skide nysgerrige blandemaskiner bag kassen i lokale afkroge i byen. Som åbenbart keder sig så meget, at de lever sit liv gennem kundernes og derfor scanner varerne med øjnene, hvorefter de med autodidakt intelligens går i gang med at kommentere...
"Nårhh, der er nok nogen der lige har en sød tand".
"Så skal der bages!"
"Pas nu på med ikke at drikke hele kartonen på en gang. Det giver hovedpine". (No Shit Sherlock...det er fem liter rødvin. Det er alligevel ret godt set).
"Der er nok en der skal have nem aftensmad".
Overvejer meget seriøst at proppe kurven med en motherfucker stor squash, vaseline, engangshandsker, kondomer og en majskolbe næste gang, og så bare afvente.
