Jeg havde nok bare ikke tænkt morgenritualet ret godt igennem, da jeg stod op sammen med dem og som sædvanlig kickstartede min morgen med et kæmpe krus kaffe.
For lige nu - i skrivende stund - er døren til badeværelset knaldet i og låst noget så eftertrykkeligt. Bag døren er 2 x teenagepiger med kostumer, gevir og paryk og make up der skal påføres.
Og i sofaen sidder jeg. Med et tomt kaffekrus. Og et mave/tarm system, som er vant til at foretage uddrivelser efter sidste slurk kaffe.
Og jeg føler ligesom ikke for at hamre på døren og brøle et: "Uuuud! Jeg skal skide!" Ikke når veninden er der. Jeg har trods alt situationsfornemmelse.
Eneste trøst er, at de skal med bussen om 20 min.
