Skred på snusket bar i aftes.
Hold nu kæft... Ej, men for pokker. På så mange måder.
Jeg skal da lige love for, at provinsen når klimaks, når den aldrende dj smækker "Volvo B18" ud af højtalerene. Folket hamrede løs på træbordene i en grad, at splinterne næsten røg om ørene på en. Den sang vakte glæde. Skal jeg love for.
Kun overgået af Living next door to Alice, som of course var den version med "who the fuck is Alice". Havde kvinde på 50+ stående ved siden af mig med frisk strithår, som brølede omkvædet ind i mit øre, mens hun smilede med blottede tandhalse .
Bag mig havde jeg to mænd dansende op af mig. Tæt. Alt alt for tæt. Stod fandeme og gned sig op mod min ryg?
Den yngste blev ved med at række hånden mod mig, mens han insisterende sagde: "Dans". Jeg afslog mindst otte gange med et bestemt "nej".
Fandt så ud af til sidst, at manden ikke bad om en dans. Han prøvede at præsentere sig med navnet Dan...
Hans kammerat som var ret skeløjet, var så glad for "Living next door to Alice", at han valgte at danse ovenpå barstolen.
Manden var 50..
Men sjovt, det var det! Billige store fadøl. Sød veninde. Mavekramper af grin. Og et ordentligt boost på selvværdskontoen. Fik edderrøvme mange komplimenter. Og ikke kun fra gamle bodegarotter.
Utroligt nok kom den sødeste kompliment fra ædru pæn mand, som ikke var i pensionsalderen. Man forstår det ikke...
Men jeg kan leve længe på den kompliment.
Antal øl: Husker det ikke.
Antal tømmermænd: Stort set ingen.
Antal afslag på at have sex i baggård: 1.
Antal opringninger efterfølgende: 1.
Nu skrider jeg ud og misbruger bruseren. Og så venter der mig snart en lækker massage. Og efterfølgende en god film, en dyne og min sofa.
Jeg elsker søndage!
